Odsherred dropper samarbejde om turisme

Danmarks største sommerhuskommune forlader Destination Sjælland. Det var et enigt byråd, der tirsdag aften sagde farvel til det fælles selskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er en trist sag. Turisterhvervet er for vigtigt for vores kommune til, at vi kan tåle at miste momentum. Lad os komme ud af det her i en vis fart, lød det fra Allan Andersen (S).

Og så var tonen ligesom slået an. Begejstringen for Odsherreds deltagelse i Destination Sjælland var til at overskue.

quote Jeg tror, vi kan skabe mere synlighed ved at gå egne veje

Thomas Adelskov (S), borgmester, Odsherred Kommune

- Øv, er det ord, der bedst dækker denne sag. Vi håbede på, at samarbejde kunne styrke vores turisterhverv, hjælpe vores små aktører. Sådan er det ikke gået. Med de meldinger, vi har fået fra netop turisterhvervet, er vi nødt til at reagere, sagde Julie Jacobsen (DF).

Odsherred har kun været med et turistsamarbejdet et år, men kommunen har allerede fået nok. Den føler sig overset.

- Vi mener ikke længere, at det er farbar vej at være en del af Destination Sjælland. Vi har hørt kritik fra en række af vores aktører om manglende synlighed på destinationens hjemmeside og kampagner og om manglende indflydelse. Jeg tror, vi kan skabe mere synlighed ved at gå egne veje, sagde borgmester Thomas Adelskov (S).

Læs også
Landets største sommerhuskommune går solo for at lokke turister til
Læs også
Landets største sommerhuskommune går solo for at lokke turister til

Destination Sjælland er et resultat af en fusion mellem turistbranchen i fem vestsjællandske kommuner. Foruden Odsherred består samarbejdet af Kalundborg, Holbæk, Slagelse og Sorø kommuner. Målet er at styrke og markedsføre turisterhvervet i de fem kommuner.

Turisme er big business i Odsherred. Kommunen er med afstand den kommune i landet med flest sommerhuse – knap 24.000 – og antallet af personer i kommunen fordobles flere gange i sommermånederne.

- Når man er den store spiller i sådan et arbejde, så skal vi ikke stilles dårligere end før. Det er turisterhvervet alt for vigtigt til i vores kommune, fastslog Mathias Hansen (V).

Vil etablere eget turismeselskab

Med afgangen fra Destination Sjælland, vil Odsherred Kommune nu arbejde på at etablere sit eget turismeselskab.

- Vi må undersøge mulighederne. Og vi må også være parat til at betale, hvad det koster. Det bliver ikke gratis at forlade Destination Sjælland og bygge noget nyt op, så vi er klar til den nye sæson. Men det er vigtigt at sikre et godt og stærkt erhvervsliv omkring turisme, sagde Mathias Hansen (V)

Læs også
Borgmestre siger tak - sommerhusudlejere er med til at få turismen til at blomstre
Læs også
Borgmestre siger tak - sommerhusudlejere er med til at få turismen til at blomstre

Borgmester Thomas Adelskov (S) oplyste, at selv om Odsherred nu selv går i gang, så kan kommunen formelt først forlade Destination Sjælland om seks måneder.


Nyhedsoverblik