¨

Ny rekord på både færger og bro - flere rejser mellem Øst og Vest

Ifølge Molslinjen er turen med selksabets hurtigfærger mellem Sjælland og Jylland populær som aldrig før, kan rederiet oplyse i en meddelelse. Foto: Molslinjen A/S.

Flere rejser frem og tilbage mellem landsdelene, viser tal fra både Molslinjens færger og Storebæltsbroen.

I betalingsanlægget ved Halskov og på færgehavnen ved Sjællands Odde kørte der sidste år flere biler forbi, der var på vej mellem landsdelene.

Ifølge Molslinjen er turen med selskabets hurtigfærger mellem Sjælland og Jylland populær som aldrig før, kan rederiet oplyse i en meddelelse.

Vores koncept er rigtigt og langtidsholdbart

Carsten Jensen, administrerende direktør hos Molslinjen

Status er en fremgang på 8,3 procent til næsten 3,5 millioner passagerer i 2019.

- Det betyder, at vi for tiende år i træk leverer øget sammenhængskraft i Danmark. Det viser, at vores koncept er rigtigt og langtidsholdbart, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen i meddelelsen fra selskabet.

Vækst på både færger og bro

Sidste år havde hurtigfærgerne 1,35 millioner personbiler med – det er en stigning på 5,3 procent i forhold til 2018.

Rederiet gennemførte sidste år 7650 afgange mellem Sjælland og Jylland, hvilket er 122 flere afgange end året før, svarende til en beskeden stigning på godt 1,5 procent.

Tal fra Storebæltsforbindelsen vidner om en generel stigning i antallet af rejsende mellem Øst og Vestdanmark.

Artiklen fortsætter under grafikken

Her steg antallet af biler gennem betalingsanlægget med 1,9 procent til 13,27 millioner biler i 2019.

Sammenlignet med 2010 kører der i dag 26 procent flere biler over Storebæltsbroen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App