Ny privatskole på vej i Odsherred

En styregruppe er på vej med en ny privatskole i Vig. I første omgang bliver den for 7.-9. klassetrin, og eleverne skal udfordres fagligt, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En privatskole med en stærk faglig profil. Det er, hvad en styregruppe for øjeblikket er ved at løbe i gang med Vig som omdrejningspunkt, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Styregruppen oprettede mandag formiddag facebook-gruppen »Vig Privatskole«, hvor man blandt andet efterlyser sponsorer og investorer. Initiativet kommer i kølvandet på, at overbygningen på Vig Skole står til lukning.

Talsmand for styregruppen og medinitia­tivtager Jacob Føns Lomholt forklarer, at udviklingsarbejdet har været i gang i nogen tid.

- En skole med vægt på høj kvalitet i undervisningen vil være en godt bidrag til løsningen af de udfordringer, som Odsherred står i. Skolen vil ikke blot være en skole for Vig, men en modelskole for hele Odsherred, siger Jacob Føns Lomholt, der er nuværende skolebestyrelsesmedlem på Vig Skole, læreruddannet og tidligere lærer på Stenhus i Holbæk igennem 8 år.

Elever skal udfordres på fagligheden

Skolen, der til en start vil tilbyde undervisning på 7.-9. klassetrin, vil udfordre eleverne på deres faglighed.

Byrådet i Odsherred beslutter tirsdag aften, hvor de 2 overbygningsskoler i det sydlige Odsherred skal placeres. Skolestrukturudvalget har peget på Bobjergskolen i Asnæs og Skolen på Fjorden i Fårevejle.

En indstilling, et enigt økonomiudvalg forleden meddelte sin opbakning til.


Nyhedsoverblik