Normalt er der 20 tilskuere: Nu sendes lokal fodboldkamp live til hele Danmark

Kommentatorer og tv-hold, som vi kender fra professionelle fodboldkampe, lægger i aften vejen forbi Odsherred for at sætte fokus på lokalsporten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt har Serie 5-klubben Føllenslev-Særslev IF i Odsherred 20-30 tilskuere, når de spiller kamp.

Men i aften kan flere tusinde se med, når deres pokalkamp bliver transmitteret med flere kameraer, kommentatorer og en reporter til at fange reaktionerne på sidelinjen.

DBU, klubberne og lokalunionerne vil nemlig sætte fokus på lokalsporten ved dække de små klubbers kampe - som var de professionelle fodboldkampe.

quote Vi ser frem til det med spænding. Nu er det ikke kun de lokale, der ser med

Michael Zarp, cheftræner, Føllenslev-Særslev IF

- Vi ser frem til det med spænding. Nu er det ikke kun de lokale, der ser med, for hele Danmark kan sådan set se med, siger Michael Zarp, cheftræner, Føllenslev-Særslev IF

Vandt konkurrence

Klubber rundt om i landet har søgt om at få lov til at være det første hold, der får en kamp transmitteret, og her vandt Føllenslev-Særslev IF altså. Holdet møder Hvidebæk IF i aften i DBU Pokalens første runde.  

Fodboldfilm
Læs også
Næstved Boldklub kommer på det store lærred
Fodboldfilm
Læs også
Næstved Boldklub kommer på det store lærred

Og på de kanter forbereder man sig her til eftermiddag på de 15 minutters berømmelse.  

quote Spillerne er spændte og lidt nervøse på den gode måde, og det er jeg faktisk også

Michael Zarp, cheftræner, Føllenslev-Særslev IF

- Spillerne er spændte og lidt nervøse på den gode måde, og det er jeg faktisk også, siger Michael Zarp.

Har bestilt pølsevogn

Foruden tv-dækningen, forventer klubben, at der kommer rekordmange på Firhøj Stadion, hvor kampen spilles i aften.

- Der kommer 100-200 tilskuere. Vi har også bestilt en pølsevogn, så vi har rigtig givet den gas, siger Michael Zarp.

DBU TV, der står for dække kampen, sætter fokus på vinderen af kampen frem mod næste runde. Her sætter de så igen fokus på vinderholdet af den kamp. Sådan fortsætter de helt indtil pokalfinalen i parken i 2018

Du kan følge kampen, der begynder klokken 18.00, her: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik