Musikfestival guld værd for Odsherred

Vig Festival er en af landet bedste i brandværdi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Godt halvdelen af den voksne befolkning i Danmark har hørt om Vig Festival, og det er 1,7 millioner kroner værd for festivallen målt i brandværdi. Det smitter positivt af på omtalen og kendskabet til Odsherred Kommune, vurderer Festivaldanmark i en ny undersøgelse. De har set på, hvilken betydning ti forskellige festivaller har for de kommuner og lokalområder, som de bliver afholdt i, og resultatet viser altså, at festivaller er en god forretning for deres kommuner.

Størst i brandværdi er Roskilde Festival, festivallen i Skanderborg er nummer to, og Samsø Festival når også at overhale Vig, der dermed ender som nummer fire på listen over mest værdifulde festivaller, hvad angår branding. Samlet set skaber de ti festivaller værdi for 439 millioner kroner. Vig Festival alene indtjente i 2009 omkring 22 millioner kroner og skaber samlet set ti fuldtidsjobs i området, hvor den bliver afholdt.


Nyhedsoverblik