Mols-Linien har haft en rigtigt hård vinter. I årets første måneder var der et mærkbart fald i trafikken. Det skriver DR Nyheder.
Men den negative start på året til trods, så er der tegn på, at regnskabet for året som helhed alligevel bliver fornuftigt.
Årsagen er, at nedgangen i trafikken også fik rederiet til at skære ned på udgifterne.
- Da vi så den trafikale udvikling i starten af året, så lavede vi yderligere optimering af driften, forklarer administrerende direktør Preben Wolff til DR Nyheder.
Rederiet forventer derfor et overskud efter skat i år på mellem 20 og 40 millioner kroner. Forventningerne skyldes blandt andet en del positive meldinger.
- Jeg kan mærke på de møder, vi har haft med de store operatører i den store trafik, at de begynder at have en positiv undertone, siger Preben Wollf til DR Nyheder og fortsætter:
- Det giver os god grund til at håbe på, at effekten af den økonomiske krise er ved at tage af.