Nyhedsoverblik

Mister bestyrelsesmedlem efter to måneder

Efter blot to måneder må Odsherred Forsyning sige farvel til et af de eksterne bestyrelsesmedlemmer, der kom ind for at få styr på økonomien.

Det skriver CleantechWatch.

Ifølge mediet fremgår det af cvr, at Niels Larsen, der 30. april fik plads i bestyrelsen sammen med den nye formand, Susan Münster, er stoppet i selskabet. 

Niels Larsen bekræfter det også over for CleantechWatch.

Niels Larsens exit skyldes ifølge CleantechWatch, at foreningen Decentral Energi, hvor Niels Larsen til daglig er direktør, er i drøftelser om en fusion med Dansk Fjernvarme. 

"Dansk Fjernvarmes vedtægter tilsiger, at brancheorganisationen ikke kan have folk i bestyrelserne hos sine medlemmer, heriblandt altså Odsherred Forsyning", skriver CleantechWatch.

Odsherred Forsyning har siden marts fået en hel del omtale, da selskabet måtte sætte flere fjernvarmeprojekter på pause på grund af ''alvorlige" fejlberegninger.

Fejlene førte til en politianmeldelse af selskabets økonomidirektør og en advokatundersøgelse. 

Herefter trak bestyrelsesformanden og direktøren sig, og det blev besluttet, at der skulle hentes nye kræfter til bestyrelsen udefra.

Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred
Læs også
Forstå fjernvarmeskandalen fra Odsherred