Michelinstjerne til nystartet restaurant: - Folk fra den store verden kigger nu ind på Odsherred

Under et år har restaurant MOTA på bagen. Alligevel har holdet bag formået at imponere i en sådan grad, at stedet mandag fik en michelinstjerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften blev antallet af michelinstjerne-restauranter i Odsherred fordoblet fra en til to, da den bare otte måneder gamle restaurant, MOTA, blev tildelt den fornemme hæder.

- For mig var det bare en følelse af lykke og glæde og stolthed, fortæller Claus Henriksen, der er køkkenchef og medejer af MOTA efter at være hjemvendt fra Stavanger.

quote Det betyder, at vi ikke bare er på det gastronomiske Danmarkskort, men Verdenskort

Gitte Klausen, direktør, MOTA

Hans kompagnon, Gitte Klausen, som er den anden medejer og direktør for restauranten, supplerer:

- Det var vildt. Det var surrealistisk. Næstefter børnefødsler var det nærmest det største.

Og det er ikke kun stort for MOTA, der trods bare otte måneders eksistens har formået at imponere blandt de bedste af de bedste.

Det er også stort for den region, hvor restauranten har hjemme, påpeger Gitte Klausen:

- Det betyder, at vi ikke bare er på det gastronomiske Danmarkskort, men Verdenskort. Det er jo folk ude fra den store verden, der nu kigger ind på Odsherred.

Gitte Klausen, direktør, MOTA, fremhæver at michelinstjernen til MOTA er med til at sætte hele Odsherred på det gastronomiske verdenskort.
Gitte Klausen, direktør, MOTA, fremhæver at michelinstjernen til MOTA er med til at sætte hele Odsherred på det gastronomiske verdenskort. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Og det har man mærket lige siden, nyheden om michelinstjernen til MOTA blev forkyndt fra scenen i Stavanger, ved mandagens prisuddeling:

- Jeg tror, der er plads igen den 28. august, fortæller Claus Henriksen til en af de mange, som også mødte op personligt, for at bestille bord.

Har høstet Michelin-hæder før

Første gang restauranten åbner som Michelin-restaurant er i morgen, torsdag.

quote Vi er gode til at være os selv og meget originale omkring det, som vi laver, og så viser vi bare, hvad området kan med råvarer

Claus Henriksen, køkkenchef, MOTA

Og intet vil være ændret i forhold til før.

- Vi er gode til at være os selv og meget originale omkring det, som vi laver, og så viser vi bare, hvad området kan med råvarer, forklarer Claus Henriksen om, hvad han tror har vakt Michelin-komiteens opmærksomhed.

Claus Henriksen, køkkenchef, MOTA
Claus Henriksen, køkkenchef, MOTA Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Foruden MOTA har Odsherred i forvejen én Michelin-restaurant i form af Dragsholm Slot, som første gang modtog hæderen i 2017 – ikke mindst på grund af Claus Henriksen, der i 13 år var køkkenchef på slottet.

Sidste år valgte han så at starte nyt i bygningerne, som har tilhørt det gamle sindssygehospital i Annebergparken, Nykøbing Sjælland, hvor dørene for første gang blev slået op i november 2021.

Læs også
Restaurant MOTA modtager sin første michelinstjerne
Læs også
Restaurant MOTA modtager sin første michelinstjerne

MOTA er i øvrigt latinamerikansk og slang for cannabis; noget som Claus Henriksen efter eget udsagn som én af de første herhjemme tog til sig i sin madlavning i samarbejde med landmand Søren Wiuff.

Foruden Restaurant MOTA og Dragsholm Slot, så har Hotel Frederiksminde i Præstø også en michelinstjerne.


Nyhedsoverblik