Mand kørte i bil uden hjul

En mand kan se frem til et retsligt efterspil, efter han i går punkterede, og besluttede at fortsætte rejsen med kun tre dæk på bilen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er så dejligt, når man er i sommerhus.

Og nogen gange kan det ikke gå hurtigt nok med at komme der op.

Det kan en 40-årig mand fra København nok skrive under på. Da han onsdag punkterede på vej til et sommerhus i Odsherred valgte han nemlig at fortsætte rejsen, selvom dækket på bilen var ødelagt.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Bilist: kunne godt køre med tre hjul

Onsdag klokken 17.17 blev politiet således kontaktet om bilisten, der kørte på Kirkeåsvejen ved Nykøbing Sjælland med kun tre hjul på bilen.

Politiet kørte derefter til stedet, hvor de hurtigt fandt bilisten – en 40-årig mand, der i øvrigt var ædru.

Manden havde ment, at han godt kunne køre med tre hjul på bilen – men politiet var dog af en anden opfattelse, og sigtede manden for uforsvarlig kørsel.

Ifølge politiet kan manden nu se frem til et retsligt efterspil – foruden udgifter til en udskiftning af fælgen på bilen. 


Nyhedsoverblik