En 90-årig mand fra Odsherred mistede torsdag eftermiddag livet i en soloulykke på Engelstrupvej i Grevinge i Odsherred.
Ifølge politiet var det formentlig et ildebefindende, der var skyld i at manden pludselig mistede herredømmet over sin bil og kørte direkte ind i et træ.
Politi, redningsberedskab og ambulance kørte til stedet fordi meldingen løb på en fastklemt person. Men manden blev altså erklæret død af ambulancelægen.