Malawi ramt af voldsom naturkatastrofe – lokal skoleklasse vendte bussen for at hjælpe

10. klasse på Odsherred Efterskole har været i Malawi i Afrika sammen med Folkekirkens Nødhjælp. Turen har gjort stort indtryk på eleverne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt i marts ramte en voldsom cyklon de tre sydøstafrikanske lande Mozambique, Zimbabwe og Malawi.

Med naturkatastrofen fulgte store oversvømmelser og ødelæggelser, og op mod 1.000 mennesker mistede livet. Mange flere – op mod tre millioner mennesker – mistede deres hjem eller blev på anden vis påvirket af cyklonen.

Indsamling.jpg
Læs også
Elever samlede 30.000 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp
Indsamling.jpg
Læs også
Elever samlede 30.000 kr. ind til Folkekirkens Nødhjælp

Det er en naturkatastrofe så voldsom, at FN mener, det kan være den værste nogensinde på den sydlige halvkugle, og det kan godt være svært at begribe, når man sidder på den anden side af jorden i rolige og trygge omgivelser i Danmark.

Men sådan er det ikke for 10. klasse på Odsherred Efterskole, hvor 20 elever har oplevet katastrofen på helt tæt hold under en såkaldt informationsrejse med Folkekirkens Nødhjælp.

Katastrofe fik elever til at vende om

Egentlig skulle eleverne fra efterskolen have været i den nordlige del af Malawi for at besøge et projekt i den egn. Men da naturkatastrofen havde ramt den sydlige del af landet blot to dage forinden, fik efterskoleeleverne overbevist nødorganisationens folk i Malawi til at ændre programmet.

quote Vi kunne bare se, hvor glade de var for at tænke på noget andet end, at de ikke har et hus mere eller måske har mistet familiemedlemmer

Lucas Kristiansen, 10. klasse, Odsherred Efterskole

- De vendte bussen 180 grader og kørte otte-ti timer for at komme derned. Det var elevernes eget valg. ”Vi skal ikke være heroppe, når katastrofen er dernede”, sagde de. De var alle sammen med, fortæller forstander Tom Hagedorn.

Eleverne blev kørt til Nsjanje-distriktet, der grænser op til Mozambique. Her hjalp de med at dele nødhjælp ud til 120 familier.

2010-10-25-19_30_15.kanal-tv2-73269.jpg
Læs også
Tricktyve stjæler penge fra Folkekirkens Nødhjælp
2010-10-25-19_30_15.kanal-tv2-73269.jpg
Læs også
Tricktyve stjæler penge fra Folkekirkens Nødhjælp

- Et af de minder, der sidder allerdybest i mig, var, da vi kom ud til den her flygtningecamp. Børnene blev så glade for at se os, og de andre drenge og jeg spillede fodboldkamp med dem. Vi kunne bare se, hvor glade de var for at tænke på noget andet end, at de ikke har et hus mere eller måske har mistet familiemedlemmer, siger Lucas Kristiansen, der er elev i 10. klasse.

- Ja, vi var med til at dele mad ud, og vi var opmærksomme på, hvad der skete og på at få en god stemning ind i en dårlig situation, tilføjer Johanne Floris, som også går i klassen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Johanne Florin og Lucas Kristiansen var med på rejsen til Malawi i det sydøstlige Afrika.
Johanne Florin og Lucas Kristiansen var med på rejsen til Malawi i det sydøstlige Afrika. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Leg er et universelt sprog

Eleverne fik blandt andet den gode stemning til at sprede sig ved at samle deres lommepenge sammen, droppe rejsegaverne til familien og i stedet bruge pengene på mad til de hårdt ramte familie i flygtningelejrene. De brugte 5.000 kroner af deres egne penge på majs på et lokalt marked.

Sjølund Genbrug har samlet 1 mio. kroner ind
Læs også
Genbrugsbutik fandt stort pengebeløb - de leder stadig efter ejermand
Sjølund Genbrug har samlet 1 mio. kroner ind
Læs også
Genbrugsbutik fandt stort pengebeløb - de leder stadig efter ejermand

- Man kunne se på dem, at de ikke havde fået mad længe, og de så meget udsultede og kede af det ud. Da vi kom, kunne man i hvert fald se på børnene, at de lyste op og blev glade for, at vi var her. Og forældrene var glade, fordi de fik mad, siger Lucas Kristiansen.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Privatfoto - Odsherred Efterskole
Eleverne brugte 5.000 kroner af deres egne lommepenge på at købe majs til ofrene for cyklonen.
Eleverne brugte 5.000 kroner af deres egne lommepenge på at købe majs til ofrene for cyklonen. Foto: Privatfoto - Odsherred Efterskole

De mange afrikanske børn talte ikke engelsk, men efterskoleklassen fra Odsherred fandt hurtigt et universelt sprog.

- Man behøver jo ikke sprog for at kunne lege. Vi talte også med forældrene, og de forklarede legene til børnene. Men sådan noget med fodbold og tagfat, det er universelt. Det kender alle, siger Lucas Kristiansen.

quote Så længe der er en bold, så er der et universelt sprog, som alle forstår

Johanne Florin, 10. klasse, Odsherred Efterskole

- Så længe der er en bold, så er der et universelt sprog, som alle forstår, tilføjer Johanne Florin.

Taler om de samme ting

Rejsen til Malawi har gjort stort indtryk på eleverne fra Odsherred Efterskole. Den har sat sig fast.

- På vej hjem kiggede jeg ned på skyerne fra flyet, og den eneste tanke, jeg havde på det tidspunkt, var, at de aldrig kommer til at se den samme udsigt, som jeg lige havde set. De kommer aldrig til at have alle de unødvendige ting, jeg har på mit værelse, og alle de ting, vi har her lige nu. Det har påvirket mig rigtig meget, siger Johanne Florin.

quote De kommer hjem og vil finde mere ordentlige, rimelige, værdige og kreative løsninger, der er mere langtidsholdbare end dem, vores forældre har været i stand til at finde på

Tom Hagedorn, forstander, Odsherred Efterskole

Samtidig gjorde det stort indtryk på hende, at der i virkeligheden ikke er særlig stor forskel på mennesker, selvom de er vokset op i vidt forskellige omgivelser og under vidt forskellige vilkår-

- Når man kom ned under lagene i den situation, de står i, så er vi faktisk fuldstændig ens. De elever på samme alder som os, som vi snakkede med, talte om de samme ting som os. De talte om kærester, musik, hobbyer, interesser, og de fjollede rundt, grinede og havde lektier for, siger Johanne Florin.

- Ja, vi tænkte ikke rigtig på forskellene. Vi så på lighederne og fokuserede på at kunne hjælpe, siger Lucas Kristiansen.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Privatfoto - Odsherred Efterskole
 
  Foto: Privatfoto - Odsherred Efterskole

Vil kæmpe hårdere for at hjælpe

Formålet med de rejser, som Odsherred Efterskole arrangerer for deres elever, er at gøre en forskel. At tingene ser en lille smule anderledes ud, når eleverne rejser derfra, og at nogen har fået det lidt bedre. Og så at opleve en anderledes hverdag.

- Jeg tror, at når man er ung i dag, kan man meget let miste modet. Man hører om sultkatastrofer og klimakatastrofer, men man orker nærmest ikke at høre om det, siger forstander Tom Hagedorn.

Brugt tøj
Læs også
Genbrugstøj er et hit - og konkurrencen er stor
Brugt tøj
Læs også
Genbrugstøj er et hit - og konkurrencen er stor

- Og når eleverne kommer ned til de her områder og besøger de her mennesker, kommer helt ind i deres virkelighed, bor i deres hjem, vågner med får, høns og geder og henter vand i floden, så skulle man tro, at de kommer helt mismodige hjem og tænker, at det ikke nytter. Men der sker det stikmodsatte. De kommer hjem og vil finde mere ordentlige, rimelige, værdige og kreative løsninger, der er mere langtidsholdbare end dem, vores forældre har været i stand til at finde på.

Tom Hagedorn er forstander på Odsherred Efterskole.
Tom Hagedorn er forstander på Odsherred Efterskole. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Og det er de nyligt hjemkomne elever fra efterskolen helt enige i.

- Det får mig til at ville kæmpe hårdere, for nu har jeg set, hvad katastrofer gør ved folk. Jeg vil kæmpe for, at det ikke sker for andre, siger Lucas Kristiansen.

Genbrug
Læs også
Direktørfruer køber også genbrugstøj:
- En bevidsthedsbølge er skyllet ind over os
Genbrug
Læs også
Direktørfruer køber også genbrugstøj:
- En bevidsthedsbølge er skyllet ind over os

- Ja, i og med det nok er klimaforandringer, der har skabt den her orkan på det her tidspunkt at året, så kommer det nok igen. Måske allerede næste år. Så det er et vedvarende problem, og derfor er der brug for, at der bliver mere fokus på, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal sikre landene mod store ødelæggelser, slutter Johanne Florin.

Alene i Malawi har cyklonen Idai dræbt mindst 60 personer, skadet 672 og påvirket 870.000 mennesker. Samtidig er risikoen for, at sygdomme som diarre, kolera og tyfus spreder sig voldsomt, overhængende i de cyklonramte lande.


Nyhedsoverblik