Kvinde ringede til politiet: Der er en edderkop i min ovn

En 50 årig kvinde ville i weekenden have politiet til at rykke ud og fjerne en edderkop fra sin ovn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgernes tillid til myndighederne er heldigvis høj hos de fleste borgere.

Alligevel må politiet nogen gange skuffe den tillid, som borgerne har.

Det skete således i weekenden, hvor en kvinde fra Asnæs i Odsherred ville have politiet til at rykke ud og fjerne en edderkop i hendes ovn.

Edderkoppen i ovnen betød nemlig, at hun ikke kunne lave mad, meddelte hun.

Meldingen kom søndag klokken 14.16 – men politiet skuffede kvinden, og valgte ikke at imødekomme hendes råb om hjælp, hvilket hun ifølge politiet blev noget fortørnet over.

Det vides ikke, om kvinden selv valgte at klare problemet med en stor søndagsavis, eller om hun stadig sulter.


Nyhedsoverblik