Kvinde overfaldet og røvet i eget hjem – politiet søger vidner

En 25-årig kvinde var tirsdag udsat for et overfald ved sin bopæl i Asnæs. To mænd sparkede og slog hende og stak af med smykker og kontanter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag eftermiddag var en ung kvinde udsat for et overfald i sit hjem i Asnæs i Nordvestsjælland.

Den 25-årige kvinde hørte mærkelige lyde fra sin garage, som hun undersøgte nærmere. Her overraskede hun to mænd, som overfaldt kvinden med flere spark og slag mod kroppen.

Lykke Jensen
Læs også
Lykkes mor var offer for hjemmerøveri: - Straffen er for lav
Lykke Jensen
Læs også
Lykkes mor var offer for hjemmerøveri: - Straffen er for lav

Det oplyser Martin Bjerregaard, kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Hun var udenfor, og da hun hørte de her lyde, tænkte hun, at det måtte hun hellere undersøge. Det burde ikke skrafle rundt derude. Og så overrasker hun så de to mænd, som af en eller anden mærkelig årsag overfalder hende i stedet for at stikke af, siger han.

- Det er ret usædvanligt og voldsomt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kvinden bor i et hus på Havrevænget her i Asnæs.
Kvinden bor i et hus på Havrevænget her i Asnæs. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Stak af i ukendt retning

Kvinden var efter overfaldet stærkt chokeret og lettere forslået.

quote Når folk i Asnæs eller Odsherred læser om det, kan det jo godt give utryghed. Så det skal fungere som en form for ventil

Martin Bjerregaard, kommunikationsansvarlig, Midt- og Vestsjællands Politi

- Det er derfor, at vi igen i dag vil snakke med hende. Nu prøver vi at afhøre hende igen for at se, om vi får flere oplysninger ud af hende.

Inden de to mænd stak af fra stedet, var de inde i kvindens bolig, hvor de stjal nogle smykker og en pung med kontanter, hvorfor politiet betegner det som et ”røverisk overfald”, som de behandler som et hjemmerøveri.

- Vi gør mere ud af det, fordi det kan tangere et hjemmerøveri. Der er tekniske undersøgelser og afhøring af offer og vidner. Vi håber, at vi får et pip fra nogle vidner, siger Martin Bjerregaard.

Mændene stak af i ukendt retning og på ukendt måde. Efter overfaldet kom politiet til stedet, og de ledte efter de to mænd i området – uden held. Derfor søger de vidner i sagen.

Mændene beskrives som:

A:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansk af udseende
  • 30-35 år
  • Hudfarve: Brun
  • Talte dansk med accent
  • Iført sort kasket


B:

  • Mand
  • Ikke etnisk dansk af udseenede
  • 30-35 år
  • Hudfarve: Brun
  • Hår: Sort og kort
  • Talte dansk med accent

Som opfølgning på overfaldet vil politiet i dag være til stede i Asnæs med deres mobile politistation mellem klokken 12 og 15.

- Hændelsen er jo voldsom sammenlignet med et almindelig indbrud i en bolig. Og når folk i Asnæs eller Odsherred læser om det, kan det jo godt give utryghed. Så det skal fungere som en form for ventil, siger Martin Bjerregaard.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik