Kvinde anholdt for bombetrussel

En kvinde er blevet anholdt for at stå bag en bombetrussel mod Superbrugsen i Vig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var alarmcentralen, der klokken 16.47 modtog beskeden om, at der var lagt en bombe i Superbrugsen, der ligger på Vig Hovedgade.

Bombehunde sat ind

Med det samme blev der sat en evakuering af butikken i gang, og politiet afspærrede stedet under efterforskningen.

- Vi får blandt andet sprængstofhunde ud for at eftersøge hele butikken. Men vi finder ikke spor på, at der skulle være alvor bag meldingen, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Lokal kvinde anholdt

En kvinde er efterfølgende blevet anholdt, mistænkt for at stå bag truslen.

Politiet har ransaget hendes adresse, men heller ikke her har de fundet noget, der tyder på, at der reelt set har været tale om eksplosive materialer.

Den anholdte kvinde er ifølge politiet fra lokalområdet.

Efter truslen viste sig at være ubegrundet, har politiet igen løftet afspærringen af Superbrugsens område.


Nyhedsoverblik