Kunstprojekt danner rammen for ny skulpturpark i Odsherred

17 danske og internationale billedkunstnere skal fortolke FN’s verdensmål i et nyt kunstprojekt i Odsherred.  

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

FN’s verdensmål bliver centrum for fortolkning, når 17 danske og internationale billedkunstnere går sammen i et nyt, stort kunstprojekt.  

quote I aftalen om opgaven indgår, at hver kunstner involverer en forening, skoleklasse, et lokalsamfund eller en anden gruppe i Odsherred Kommune

Geopark Odsherred

Projektet 17 Goals on My Mind kommer til at etablere en offentlig tilgængelig verdensskulpturpark i UNESCO Global Geopark Odsherred. Alle skulpturer skal repræsentere en kunstnerisk fortolkning af et verdensmål, der igennem arbejdsprocessen samtidig skal have forbindelse til det lokale miljø i Odsherred.  

Det skriver Geopark Odsherred i en pressemeddelelse.

Skulpturparken kommer til at ligge ved det tidligere psykiatrihospital i Annebergparken, og idéen udspringer fra Kunstkollektivet 8B i samarbejde med UNESCO Global Geopark Odsherred, Odsherred Kommune og Anneberg Kulturpark.

Her er de 17 verdensmål:

  1. Afskaf fattigdom

    Verdensmålene for bæredygtig udvikling er en modig forpligtelse til at afslutte, hvad vi startede med 2015-målene, og til at afskaffe alle former for fattigdom inden 2030. Det indebærer en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimarelaterede katastrofer.

  2. Stop sult

    Verdensmålene for bæredygtige udvikling vil afskaffe alle former for sult og underernæring inden 2030 og sikre, at alle mennesker - især børn og de mest sårbare - har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det indebærer fremme af bæredygtige landbrugsmetoder: forbedring af livsgrundlag og kapacitet i små landbrug samt at sikre lige adgang til jord, teknologi og markeder. 
  3. Sundhed og trivsel
    Verdensmålene for bæredygtig udvikling forpligter sig til at gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030. Målet er at udbrede universel sygeforsikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle. Støtte til forskning og udvikling af vacciner er en væsentlig del af denne proces, samt adgang til medicin til en overkommelig pris.
  4. Kvalitetsuddannelse
    Opnåelse af uddannelse af høj kvalitet for alle, bekræfter troen på, at uddannelse er en af de mest kraftfulde og gennemprøvede motorer for en bæredygtig udvikling. Dette mål skal sikre, at alle piger og drenge fuldfører en gratis primær- og sekundær skolegang inden 2030. Det sigter også mod at give lige adgang til erhvervsuddannelser samt fjerne kønsrelaterede og økonomiske uligheder med henblik på at opnå universel adgang til en videregående uddannelse af høj kvalitet.
  5. Ligestilling mellem kønnene

    Der er stadig store uligheder i adgangen til lønnet arbejde i nogle lande, og der er betydelige forskelle mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Seksuel vold og udnyttelse, ulige fordeling af ubetalt pleje og husligt arbejde samt diskrimination i offentlige beslutningsprocesser forbliver alle store barrierer.

    Universel adgang til seksuel- og reproduktiv sundhed og lige rettigheder til økonomiske ressourcer, som jord og ejendom, er afgørende for at realisere målet om ligestilling. Der er nu flere kvinder i offentligt embede end nogensinde før, men opmuntring til flere kvindelige ledere på tværs af alle regioner vil bidrage til at styrke både politikker og lovgivning i forhold til større ligestilling.

  6. Rent vand og sanitet

    Universel adgang til sikkert og billigt drikkevand til alle inden 2030 kræver, at vi investerer i infrastruktur, leverer sanitære faciliteter og fremmer hygiejne på alle niveauer. Beskyttelse og genoprettelse af vandrelaterede økosystemer som skove, bjerge, vådområder og floder er afgørende, hvis vi skal afbøde vandmangel. Der er også brug for at styrke det internationale samarbejde for at fremme vandeffektivitet og støtte behandlingsteknologier i udviklingslande.
  7. Bæredygtig energi
    Universel adgang til elekticitet til en overkommelig pris inden 2030 er lig med investeringer i rene energikilder som sol, vind og termisk. Vedtagelsen af omkostningseffektive standarder for en bredere vifte af teknologier kan også reducere det globale elforbrug fra bygninger og industri med 14 procent. Det svarer til omtrent 1,300 mellemstore kraftværker. Udvidelse af infrastruktur og opgradering af teknologi til at levere rene energikilder i alle udviklingslande er et essentielt mål, som både kan fremme væksten og hjælpe miljøet.
  8. Anstændige job og økonomisk vækst
    Verdensmålene for bæredygtige udvikling søger at fremme vedvarende økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud. Fokus på politikker, som er gunstige for iværksætterkultur og jobskabelse er nøglen til dette. Det er samtidig vigtigt at indsætte effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, slaveri og menneskehandel. Målet er at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.
  9. Industri, innovation og infrastruktur
    Mere end 4 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til internettet, og 90 procent af dem bor i udviklingslandene. Det er afgørende at overvinde den digitale kløft for at sikre lige adgang til information og viden, og derigennem fremme innovation og iværksætteri.
    Industri, innovation og infrastruktur er et af 17 verdensmål, som indgår i udviklingsdagsordenen for bæredygtig udvikling frem mod 2030. En integreret tilgang er afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.
  10. Mindre ulighed
    Ulighed er et globalt problem, som kræver globale løsninger. Det indebærer en forbedring af regulering og overvågning af de finansielle markeder og institutioner, samt større udviklingsbistand og udenlandske investeringer til de regioner, hvor behovet er størst. Støtte til mere sikker migration og mobilitet for mennesker vil også være vigtigt for at mindske den stigende ulighedskløft.
  11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
    Ekstrem fattigdom er ofte koncentreret i byer, og de nationale og lokale myndigheder kæmper for at imødekomme den stigende befolkning i disse områder. At gøre byer sikre og bæredygtige betyder at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer. Bæredygtighed indebærer også investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring, på en måde, hvorpå der opnås både større deltagelse og inddragelse. 
  12. Ansvarligt forbrug of produktion

    Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. At tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald er også vigtigt. Det samme er støtte til udviklingslande så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030.

    En stor del af verdens befolkning forbruger alt for lidt til at opfylde deres grundlæggende behov. En halvering af det globale madspild per indbygger på forhandler- og forbrugerniveau er vigtigt for at skabe mere effektive produktionsmetoder og forsyningskæder. Det kan forbedre fødevaresikkerheden og skubbe os i retning af en mere ressourceeffektiv økonomi.

  13. Klimaindsats

    En styrkelse af modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner, herunder bl.a. lande uden kyster og østater, skal gå hånd i hånd med oplysningsarbejde og større fokus på forebyggelsesindsatser i nationale politikker og strategier. Hvis den politisk vilje er til stede og den kombineres med en bred vifte af tekniske foranstaltninger, er det muligt at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau. Men det kræver en øjeblikkelig kollektiv indsats.
  14. Livet i havet
    Verdensmålene for bæredygtig udvikling skaber en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer i forhold til landbaseret forurening og adresserer påvirkningerne af havforsuring. Bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer gennem international lovgivning vil også bidrage til at afbøde nogle af de udfordringer, som vores verdenshave står overfor.
  15. Livet på land
    Verdensmålene for bæredygtig udvikling søger at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030. Fremme af bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning vil også være afgørende for at afbøde konsekvenserne af klimaforandringer. Hurtig handling er nødvendigt, hvis vi skal begrænse tabet af naturlige levesteder og biodiversiteten, som er del af vores fælles arv.
  16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
    Verdensmålene for bæredygtig udviklingsmål vil søge at reducere alle former for vold, og gennem samarbejde med regeringer og lokalsamfund finde varige løsninger på konflikter og usikkerhed. Styrkelse af retsstatsprincipper og fremme af menneskerettigheder er helt central for denne proces. Det samme gælder begrænsning af ulovlige våbenstrømme og større inddragelse af udviklingslande i globale beslutningsorganer.
  17. Partnerskaber for handling

    Verden i dag er tættere forbundet end nogensinde før. Bedre adgang til teknologi og viden er en vigtig måde at dele ideer og fremme innovation. Koordineret politikker, der vil hjælpe udviklingslandene med afvikling af deres gæld, samt øget investeringer i de mindst udviklede lande, er afgørende for at opnå bæredygtig vækst og udvikling.

    Målet er at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde ved at støtte nationale planer for at nå alle verdensmålene. Gennem fremme af internationale handel og støtte til øget eksport fra udviklingslandene vil bidrage til at opnå et universelt, regelbaseret og retfærdigt handelssystem, der er fair og åbent og til fordel for alle.


Kilde: verdensmaalene.dk

Skal involvere lokal gruppe i Odsherred

De 17 kunstnere er endnu ikke fundet, men de bliver udvalgt i fællesskab af projektets samarbejdspartnere.

- I aftalen om opgaven indgår, at hver kunstner involverer en forening, skoleklasse, et lokalsamfund eller en anden gruppe i Odsherred Kommune, oplyses der i pressemeddelelsen.

140724_geofestival.jpg
Læs også
Geopark Odsherred er en del af nyt UNESCO-program
140724_geofestival.jpg
Læs også
Geopark Odsherred er en del af nyt UNESCO-program

Planen er, at kunstnerne skal findes i juli og august 2020. Her bliver både danske og internationale samtidskunstnere inviteret til at byde ind på projektet.

Projektet er støttet af Spar Nord Fonden, der har bevilliget 250.000 kroner, og der er indgået aftaler om støtte fra Odsherred kommune og Fondens Geopark Odsherred.  


Nyhedsoverblik