Silles første tur ud i det blå begynder på havnen i Nykøbing Sjælland. Et par kilometers gang sydpå langs kysten bringer hende til Hempel Glasmuseum. Her kan man bl.a. få lov til at sandblæse sit eget glas.
Dagens gåtur på 6,5 kilometer går også forbi den smukke kirkegård ved det gamle sindsygehospital i Annebergparken. Her kan du høre naturvejleder Jørgen Stoltz fortælle om landskabet og livet omkring hospitalet.
Tilbage på havnen møder Sille en keramiker og en guldsmed, som bor og arbejder i den nye kunstnerby i havneområdet.