Krav til sommerhusejere: Vinduer må ikke blænde fuglene

Sommerhusejere ved Sejerøbugten har nu fået påbud fra Odsherred Kommune om, at de ikke må blænde fuglene med deres vinduer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sommerhusejere i Odsherred, der ligger forrest ud mod Sejerøbugten, og som får aftensolen ind ad vinduerne, har fået stillet helt særlige krav til deres vinduer.

De sidste fire år har det været et krav, hvis de vil bygge et nyt sommerhus, at de nye vinduer maksimalt må reflektere 13 procent af solens stråler for ikke at påvirke fuglene ude i Sejerøbugten.

Det skriver DR Sjælland.

Odsherred Kommune mener, at solen kan reflektere langt væk i store vinduesflader og blænde fuglene på flere kilometers afstand.

Specielt fløjlsænder, ederfugle og bjergænder er følsomme overfor solens reflekser. Og kommunen siger, det kan forstyrre fuglene, så de ikke vil være i området.

Særlige forpligtelser overfor området

Formanden for Klima- og Miljøudvalget i Odsherred, Morten Egeskov (V), mener, at området ud til Sejerøbugten medfører særlige forpligtelser.

- Det er natura 2000 område, så vi er forpligtet sig at sikre, at det ikke generer fulgelivet, når vi laver noget herude, siger han til DR Sjælland.

 

Odsherred Kommune er i særklasse, når det kommer til at tage hensyn til fugles øjne. Der nemlig ingen andre kommuner med Natura 2000, der er gået så langt som Odsherred.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er glade på fuglenes vegne. De opfatter bestemt Odsherred som en forgangskommune. Og de ser gerne, at andre kommuner følger trop, siger biolog i DOF Knud Flensted.

- Man ved, at der er nogle fugle, der reagerer på den slags lysglimt. Så det er absolut noget, man bør være opmærksom på, hvis man overvejer at give tilladelser til byggerier i kystområder med mange fugle, siger han til DR Sjællandske.


Nyhedsoverblik