Koncertbilletter sælges til 10 kroner - alligevel bliver gæsterne væk

Publikum tøver med med at købe festival- og koncertbilletter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordstrand Festival i Nykøbing Sjælland har brugt masser af timer på at gøre sig klar til en festivalsommer med lempede coronarestriktioner. 

Det er første gang, at festivalen slår dørene op, men publikum de bliver væk. 

- Først troede jeg, at det var på grund af vejret, men vejret er fint. Det regner ikke. Jeg kan ikke forstå, hvad det er, der foregår, siger André Kolbe, arrangør af Nordstrand Festival.

Når coronarestriktionerne bliver lempet vil folk igen ud og høre live musik. Det har i hvert fald været håbet for alle dem, der lever af at lave musik. Men virkeligheden har vist sig at være en anden.

Læs også
Her har de sørget for festivalstemning i mini-format
Læs også
Her har de sørget for festivalstemning i mini-format

Det har man blandt andet oplevet hos Kalundborg Rock'er, der har afholdt festival siden årtusindskiftet. Selvom coronarestriktionerne tillader 5000 gæster til koncerter, så er der i forsalg i år solgt under 2000 billetter, selvom der på normale år plejer at komme omkring 7-8000 betalende koncertgængere.

- Det kommer til at betyde, at vi ryger i et underskud. Jeg tror, der er mange forskellige ting, der spiller ind, såsom fødselsdage, konfirmationer og andre familiefester, som har været rykket fra foråret, som lige pludselig presses sammen her i august og september, siger Johnny Elmelund, pressetalsmand hos Kalundborg Rock'er.

André Kolbe, der er arrangør af Nordstrand Festival, ærgrer sig over, at folk ikke køber billet.
André Kolbe, der er arrangør af Nordstrand Festival, ærgrer sig over, at folk ikke køber billet. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV2 ØST

Flere kunstnere aflyses

På den nystartede festival i Nykøbing Sjælland har man måtte ringe og aflyse med flere kunstnere, der ellers for tiden hitter på radioernes playlister, da der ikke er nok publikum.

- Vi måtte aflyse Andreas Odbjerg og Calby. De solgte simpelthen ikke nok. Jeg kan ikke forstå det. Andreas Odbjerg er jo noget af det hotteste, du kan finde lige pt., siger André Kolbe.

Læs også
Forsøg med større koncerter under corona kan være på vej
Læs også
Forsøg med større koncerter under corona kan være på vej

Stører festivaller, såsom Vig Festival og Ringsted Festival, har måtte ændre deres oprindelige form, da de ikke kunne tilpasse sig de gældende publikumskrav, mens nogle små festivaler har måtte give op. Et eksempel er den nye festival ved navn Føniks i Odsherred.

- Det virker i høj grad til, at folk havde lavet planer for sommeren, da der kom en afklaring på festivalsæsonen. Så var planerne lagt, og det skulle ikke være en festivalsommer, siger Frederik Due Jensen, siger arrangør af Føniks Festival. 

Hos Nordstrand Festival i Nykøbing Sjælland har de gransket sig selv for at finde ud af, hvad der skulle til for at lokke folk af huse, og man nåede frem til, at billige billetter måtte være svaret.

- Måske tænker de, at det er for dyrt med en billet, men så tænkte jeg, at hvis den koster 10 kroner, så smækker vi Aura Dione på til en 10'er, vi smider Malte Ebert på til en 10'er, så kan folk komme ind og se, hvad der er her, siger André Kolbe.

Virker det?

- Det har ikke givet effekt endnu. Selv for 10 kroner vil folk ikke komme til koncert, siger han.

Ifølge Nordstrand Festival kan de med det nuværende billetsalg ende med et underskud på 1,8 millioner kroner.


Nyhedsoverblik