¨

Kommune tager ingen chancer - aflyser alle arrangementer for at undgå corona-smitte

Odsherred Kommune aflyser alle offentlige arrangementer indtil videre. Foto: TV ØST

Odsherred Kommune tager konsekvensen af den seneste udvikling med smittespredning og aflyser alle planlagte, offentlige arrangementer.

Odsherred Kommune har besluttet at aflyse alle offentlige arrangementer og møder med henblik på at inddæmme corona-smitte.

Vi opfordrer foreningerne til at tænke sig grundigt om

Thomas Adelskov (S), Borgmester i Odsherred Kommune

Det er kommunens sundhedskrisestab, der består af borgmester Thomas Adelskov (S) og en række kommunaldirektører, der har truffet beslutningen.

- Vi har besluttet det, fordi vi gerne vil være med til at undgå smittespredning. Vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser det kan få, hvis smitten spreder sig alt for hurtigt i Danmark i forhold til sundhedsvæsenet og personalet, der hjælper vores syge og svage borgere, siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune.

Opfordrer foreninger til at følge trop

Udover større interne møder i kommunen er et velkomstmøde for nye borgere og to planlægningsmøder frem mod Tour de France i 2021 også udskudt eller aflyst. 

CORONAVIRUS I REGION SJÆLLAND

Følgende tal er fra Region Sjælland tirsdag formiddag den 10. marts.

  • 147 personer er blevet testet i alt
  • 33 personer er blevet testet positiv for coronavirus (+ én mere, som er testet på Hvidovre Hospital)
  • 114 personer er blevet testet negativ
  • Der er ingen coronasmittede, der er indlagt på Region Sjællands sygehuse

Kilde: Region Sjælland

Se mere

Derudover opfordrer sundhedskrisestaben alle organisationer og foreninger til at følge trop og aflyse deres arrangementer. 

- Dér, hvor det ikke er strengt nødvendigt at afholde et arrangement, der opfordrer vi til at foreningerne tænker sig grundigt om, siger Thomas Adelskov.

Ingen coronatilfælde i kommunen

På nuværende tidspunkt er der ingen registrerede tilfælde af coronavirus blandt borgere i Odsherred Kommune.

- Det er jo ikke sådan, at jeg forestiller mig, at vi kan forhindre, at smitten kommer til Odsherred, for det tror jeg ikke vi kan, men jeg vil gerne være med til at undgå, at vi afholder arrangementer eller typer af sammenkomster, der gør, at vi er med til at øge smittespredningen, siger Thomas Adelskov.

Det er en ret omfattende beslutning. Er det ikke en overreaktion?

- Nej, det er ikke vores vurdering. Med det antal af smittede, der er på nuværende tidspunkt må vi forvente, at smittespredningen fortsætter, og det er klart, at jo flere mennesker, der er samlet, jo større risiko er der for, at det udfordrer kapaciteten på sygehusene ganske alvorligt, siger Thomas Adelskov.
 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App