Kommune nedlægger ordblindeklasse og laver et nyt tilbud

Når ordblinde børn i Odsherred møder ind i skole efter sommerferien bliver det til et andet tilbud, end før sommerferien.

Et flertal i byrådet vedtog tirsdag aften at ændre tilgangen til ordblinde børn.

Det betyder, at kommunens eneste ordblindeklasse, som er placeret på Hørve Skole, nedlægges. Til gengæld skal pengene bruges på de ordblinde børn ude på deres egne skoler.

- Tilbuddet skal til børnene, børnene skal ikke til tilbuddet, sagde Leif Egholm (Odsherredlisten) på byrådsmødet.

Omkring 12 børn har hvert år været visiteret til Ordblindeklassen, hvor de har gået i ét år.

Tilbuddet er målrettet normaltbegavede elever i 3.-6. klasse, hvis ordblindevanskeligheder gør, at det er svært for dem at følge med i den daglige undervisning.

Personalet i Ordblindeklassen udtrykker en bekymring for de børn, der har de største vanskeligheder og foreslår, at tilbuddet ikke lukkes men skæres ned til seks pladser.

Inklusionspolitikken er et smukt princip og bærer af et menneskesyn, som tiltaler os, men det er ikke altid det bedste for de svært ordblinde elever. Hvis man tror, at en lærer i den almindelige folkeskole kan håndtere et svært ordblindt barn samtidig med andre elever i klassen i andre vanskeligheder, så tager man fejl, står der i høringssvaret.

Tre partier stemte imod

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti stemte imod forslaget om den nye ordblindeindsats.

- Vi læser en bekymring i høringssvarene. En bekymring om ressourcer til uddannelse og kompetenceløft, en bekymring for udfordringer, der ikke relaterer sig til foniske udfordringer og en bekymring for, hvordan der skal tages hånd om de elever, der har brug for et intensivt, specialiseret forløb, som vores dygtige læsevejledere ude på skolerne ikke har mulighed for at give, sagde Julie Jacobsen (DF).

Venstres Mathias Hansen pointerede, at 14 ud af 18 høringssvar var overvejende positive, men anerkendte også, at der var opmærksomhedspunkter, der gik på økonomi og kompetencer.

- Men økonomien følger med, det må vi kunne stole på og rette os efter, sagde Mathias Hansen (V), som selv er lærer.

- Lad os nu tage en beslutning, der vil være det bedste for børnene. Hvor vil barnet helst være? I den klasse, de har gået hele deres liv og forhåbentlig skal gå i skole resten af tiden, eller vil de lige trækkes ud i et år og så komme tilbage og prøve at falde ind i en dynamik igen? Der er tilfælde, hvor det fungerer rigtig godt, og vi kan også finde eksempler på, at det overhovedet ikke har fungeret og har medført skoleskift på skoleskift, sagde venstrepolitikeren.