Knivmand standsede tog

Knivbevæbnet mand blokerede i går skinnerne ved Hørve Station, så et tog måtte holde tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken var 17.14, da en patruljevogn blev sendt afsted til Hørve Station. En togfører havde tilkaldt politiet, fordi en 37-årig knivbevæbnet mand sad på skinnerne og nægtede at lade toget passere.

Efter et kvarter - før politiet kom frem - forlod manden skinnerne, og togdriften kunne genoptages.

Klokken 17.40 fandt politiet den 37-årige mand fra Svinninge gående rundt i Hørve. På sig havde manden en 10 cm. lang kniv. På jernbaneskinnerne havde han desuden smidt en 14 cm. lang kniv fra sig.

Manden var påvirket af spiritus og blev taget med i detentionen. Han vil blive afhørt nærmere om sin færden mandag formiddag.


Nyhedsoverblik