Kat fundet skudt med hagl

Katten Mimse blev forleden fundet skudt i et villakvarter i Nykøbing Sjælland. Hunkattens hofte var smadret, og haglet fra skuddet sad stadig fast i lårbenet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En katteejer i Nykøbing Sjælland er dybt rystet, efter at hendes kat forleden kom hjem og var blevet skudt på. Det skriver Nordvestnyt.

Den 85-årig ejer havde lukket katten Mimse ud ved klokken 9, men da den en time senere fik slæbt sig selv hjem og ind gennem kattelemmen, kunne hun se, at den var kommet alvorligt til skade.

Måtte aflives

- Min mor ringede grædende til mig, og sagde, at Mimse havde brækket benet eller låret, og så bragte jeg Mimse til Himmelev Dyrehospital, som er tæt på min bopæl. Her kunne de konstatere, at hun var blevet skudt med hagl, og at haglet stadig sad fast i resterne af lårbenet, som var skudt i 9 stykker, og derfor måtte de aflive hende, siger datteren Helle Dalsgaard til avisen.

Sagen er meldt til politiet, men den kan blive svær at opklare, men hvis det lykkes vil gerningsmanden formentligt kunne straffes med en bøde.


Nyhedsoverblik