Hjemmerøver fik maksimal straf

Retten i Holbæk tildelte i dag en 33-årig mand strafferammens strengeste straf for et hjemmerøveri. Tre år og ni måneder fik dømte for at have trængt ind i en ældre mands sommerhus og truet sig til penge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En hjemmerøver fik i dag tre år og ni måneders straf for et brutalt hjemmerøveri. Det fandt sted i Overby Lyng i oktober, hvor en ældre mand blev truet med en pistol i sit sommerhus, hvorefter den 33-årige dømte kørte af sted i offerets Mercedes.

Den dømte slap afsted med et beskedent pengebeløb og et sygesikringsbevis, men til grund for den dommen, som er det maksimale han kunne få indenfor strafferammen, ligger hjemmerøveriets karakter.

- Der blev lagt vægt på, at den dømte trængte ind i offerets private hjem og truede med en ægte pistol, og så blev det også lagt til grund, at han tidligere har været straffet for røveri, og at offeret efterfølgende har haft det dårligt, siger anklager Christian Schrøder, politifuldmægtig i Midt- og Vestsjællands Politi.

Dømte blev blandt andet fældet på grund af offerets Mercedes, som man fandt på hans adresse. Og det var en tilfreds anklager, der kunne høre dommen blive læst op.

- Der var ikke mulighed for at give mere i den her sag, fordi den kørte som en domsmandssag. Men jeg er meget tilfreds, og jeg vil håbe for forurettede, at det kan hjælpe ham, at sagen er ude af verden, siger Christian Shrøder.

 

 


Nyhedsoverblik