Hjemmefødsel på internettet

Onsdag morgen fødte Zafir Bæk fra Nordvestsjælland hjemme. Fødslen blev transmitteret live over internettet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligt onsdag kunne man følge den 29-årige Zafir Bæk føde live på internetsiden www.baby.dk

Under fødslen har Angelica, en ven af familien Bæk, kommenteret den løbende.

- Zafir har født kl. 7.48 en fantastisk smuk vidunderlig, dejlig skøn smuk dygtig flot pige! Hun sutter allerede og ligger bare så dejligt hos sin mor. Storesøster Idun er superglad for at være blevet storesøster, farmand er stolt - og kneb en tåre som en rigtig mand. Og Mor er ... målløs og lykkelig. Det er så smukt. Ud over det så er Zafir helt fin, træt men fin. Ingen blødninger, fortæller Angelica på baby.dk.

Fødslen kunne ses direkte på nettet, så alle dermed kunne få et indblik i, hvordan en hjemmefødsel foregår.

- Vi gør det, fordi vi så ofte har fået den der 'jamen, når I nu føder derhjemme, er I så nogle uansvarlige hippier, og tør I nu det?

- Nu har vi så muligheden for at forklare og vise, hvordan en hjemmefødsel foregår, fortæller Zafir Bæk, der også fødte parrets første datter hjemme.

På landsplan gennemføres omkring en procent af fødsler hjemme.

Fra www.baby.dk

 


Nyhedsoverblik