¨

- Hjælp mig med at finde min far

Foto: TV ØST

Datteren til den forsvundne John Brinck Hilligsøe beder om hjælp.

Familie, venner, bekendte og endda fremmede har ledt efter den 50 årige John Brinck Hilligsøe, der forsvandt i Vig i søndags.

Den forsvundne var på vej til psykiatrisk behandling med en ven, der kørte ham. Men på vej stak John Brinck Hilligsøe pludselig af.

-       Han er blevet bange for, at der er nogen, der følger efter ham. Det er gået så stærkt, der har aldrig været noget med ham før, fortæller den forsvundnes datter Sarah Hilligsøe Jannsen.

Ifølge politiet er John Brinck Hilligsøe selvmordstruet og tiltagende psykotisk.  Og derfor har Sarah Hilligsøe Jannsen trasket skove og veje rundt i Nykøbing Sjælland sammen med familie og venner siden søndag.

-       Vi frygter, at han gemmer sig og er bange for, at alle er efter ham. Også os, vi ved jo ikke, hvad der render igennem hovedet på ham, fortæller hun.

Interessen for den forsvundne er kun blevet større de seneste par dage. Og det er ikke kun familie og venner, der er ude og lede. Bekendte og endda helt fremmede er også kommet til.

Ifølge politiet er der fortsat ingen afgørende spor efter den 50-årige mand. Og Sarah Hilligsøe Jannsen håber på, at interessen for at finde hendes far vil vokse sig endnu større.

-       Jeg håber, at folk kigger og holder øje og hvis han banker på døren, så luk ham ind, han har aldrig gjort en flue fortræd. Han skal bare have noget hjælp, siger Sarah Hilligsøe Jannsen.

02:19 Luk video

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App