Havegrill satte ild til sommerhus

En løbsk opstart af en grill kom onsdag eftermiddag til at koste et sommerhus ved Vig i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En voldsom brand i et sommerhus i Vig i Odsherred var onsdag aften ved at brede sig til naturen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Branden startede, da en 76-årig mandlig sommerhusgæst ville tænde op i grillen, mens han ventede på at resten af familien kom tilbage fra stranden.

Gløder på teressen startede branden

Gløder fra grill-starteren faldt imidlertid ned på terrassen og startede en brand, som den 76-årige ikke selv kunne slukke med spande med vand.

Sommerhuset stod ikke til at redde, men det lykkedes beredskabet at standse den ild, der var ved at brede sig ud i naturen omkring huset.

Ingen personer kom noget til ved branden.


Nyhedsoverblik