Har du set to undslupne kalve? Landmand fra Odsherred savner dem

Seks unge køer er ifølge politiets oplysninger stadig på fri fod.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag lykkedes det 10-12 kalve af stikke af fra en indhegning nær Vig, Odsherred.

quote Vi har stadig seks på fri fod. Man har set dem, og så prøver man at fange dem, men de driver lidt kispus med os

Arne Aabech, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi

Imens man har haft succes med at indfange nogle af kalvene, så savner landmanden ifølge Midt- og Vestsjællands Politi fortsat nogle af sine dyr, der på et tidspunkt blev set på Kollekolle Tværvej og rute 21.

- Vi har stadig seks på fri fod. Man har set dem, og så prøver man at fange dem, men de driver lidt kispus med os, siger Arne Aabech, vagtchef hos Midt og Vestsjællands Politi.

Ejeren er ifølge politiet selv ude at lede efter kvierne, men skulle nogen have set kvierne, kan politiet kontaktes med oplysninger på 1-1-4.

Landmand: - Bliv og hold øje

Det er landmand Paw Gaarde, der savner sine kalve.

- Vi mangler stadig fire-fem kalve, fortæller han, da TV2 ØST ringer.

- Der var én, som var ret vild, da de blev lukket ud på marken i går. Den trak en masse af de andre kalve med sig gennem hegnet. Sådanne dyr løber jo i flok, forklarer han.

Paw Gaarde har siden i går ledt efter kalvene. Han har også fået tips fra flere borgere om, hvor de kunne være.

- Jeg kan ikke finde dem, når jeg kommer frem, for folk bliver ikke og holder visuel kontakt med dem, og så er de væk, når jeg kommer frem. Så jeg løber lidt fra Herodes til Pilatus, siger landmanden, der understreger, at man ikke selv skal begynde at indfange kalvene.

Læs også
Flere tusind børn så køerne danse: - Det er ikke ligesom at spille Farming Simulator
Læs også
Flere tusind børn så køerne danse: - Det er ikke ligesom at spille Farming Simulator

- De skal ikke løbe efter dem, de skal bare meget gerne holde øje, og så ringe til mig på telefon 40 19 82 16.

Kalvene er mellem en måned og tre måneder gamle, og er ifølge Paw Gaarde ikke farlige på nogen måder.

Mangler at fange to

Ved 16:45-tiden var der dog lidt godt nyt for Paw Gaarde. I løbet af dagen har det lykkedes at fange tre af de undslupne kalve. Flere af dem var løbet ind på markerne til køerne hos andre landmænd. Her lykkedes det med den lokale landmands hjælp at indfange kalven en for en.

quote De bliver skræmt af biler, når de løber over veje. De har jo aldrig set biler før.

Paw Gaarde, landmand, Vig

- Vi har lige fanget nummer otte, så nu er der kun to tilbage, som vi ved er oppe i Højby Mose, mod Ellinge Lyng.

Det er fem kilometer væk fra ind indhegning, hvorfra springturen startede.

- Det er imponerende, de kan løbe så langt. Det er fuldstændig unormalt. Men de bliver skræmt af biler, når de løber over veje. De har jo aldrig set biler før. Det fremmer ikke indfangningen, siger han og tilføjer:

- Når de bliver skræmte, går de i selvsving.

Frygter for de sidste to

Desværre var der også en, som blev påkørt, men den har Paw Gaarde nu fået fat i.

Han har nu været på jagt efter de unslipne kalve i mere end et døgn, og meget søvn er det ikke blevet til. Heldigvis er flere hjælpende hænder trådt til.

- Jeg har et følge på seks mand, der hjælper frivilligt til. Det er familie og venner. De er rigtig skrappe til at fange dem.

I løbet af dagen har Paw Gaarde fået omkring ti henvendelser fra vidner, der har set køerne. Han frygter dog, at det kan blive svært at fange de sidste to.

- Det værste er, at de sidste to er i mosen. For der er der ikke nogen, der har set dem, forklarer landmanden.

Kalvene har gået på en mark nær Vig og er røde og sorte i farverne. Kørerne er øremærket. 121516 er Paw Gaardes registreringsnummer.

Opdateret
De sidste 11 afsnit er tilføjet klokken 17:07

 


Nyhedsoverblik