Halloween: Familie pynter hus med blodige dukker og afskårne legemsdele

Den 31. oktober er festdag for spøgelser og hekse. I Nykøbing Sjælland er det også en festlig aften for et par, der har pyntet huset op til Halloween.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du traditionen tro vil have et ekstra gys på denne Halloween aften, så skal du lægge vejen forbi Strandstræde i Nykøbing Sjælland.

Her bor Annisette Høholt og Morten Høholt, som pynter både hus og have op med skræk og rædsel - til stor glæde for byens børn.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- Vi får en glæde ud af det, når vi ser hvor entusiastiske børnene er. Det er dejligt at se, når de samme børn kommer igen og taler om, hvad de så har oplevet i år, siger Annisette Høholt.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Når man nærmer sig huset, hænger der en bamse ned fra en galge og hilser én velkomen. Den har skåret sig selv i maven, så tarmene hænger ud. Så er man ligesom i gang. 

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Parret startede for syv år siden, da de lavede en gravsten, som de satte ud i forhaven til Halloween. Siden har Annisette og hendes mand Morten anskaffet sig en hel del mere skræmmende pynt.

- ”Hvad det fedeste er ved det? Det er sgu at skræmme børnene. Helt sikkert, siger Morten Høholt.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Til venstre for hoveddøren har parret et slagtehus med afklippede lemmer, herunder hænder, hovedet og en penis.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Parret har også en skræktunnel, som er bælgravende mørk, som man kan gå igennem og blive overrasket af spændende og uhyggelige ting. Her sidder parrets søn, Bastian Høholt og styrer slagets gang. Han styrer en røgmaskine og tager fat i folks ben.

- De ved ikke, jeg sidder her. Men jeg ved godt, de kommer. Så jeg kan nemt overraske dem. Og det er helt vildt sjovt, siger han.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Familien i Nykøbing Sjælland har også uhyggelige klovne og en kiste med en hjemmelavet mumie. 

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Man kan også tage en tissepause, hvis man tør. Men så skal man bare regne med, at uhyggen har spredt sig til badeværelset. Her er både rotter, kakerlakker og edderkopper.

I alt har udsmykningen af det uhyggelige hus kostede familien 5000 kroner. Men langt det meste laver parret selv eller klunser sig til.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Nyhedsoverblik