Grundforløb til erhvervsuddannelse skal hæve ansøgertallet

Der tegner til at et politisk flertal vil forsøge at hæve antallet af ansøgere på erhvervsuddannelserne ved at indføre et grundforløb i 10. klasse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi mangler unge, der vil være håndværkere. Alt for få søger erhvervsuddannelserne.

Alligevel spænder lovgivningen ben for, at efterskoler og erhvervsskoler kan samarbejde om at lette valget af uddannelse for de unge.

Odsherred Efterskole og Nordvestsjællands Erhvervsuddannelse har længe forsøgt at råbe politikerne op. Og nu tegner der sig et politisk flertalt for en forsøgsordning.

Man har forsøgt at komme den manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne til livs ved at indføre et grundforløb til erhvervsuddannelsen i løbet af folkeskolernes 10. Klasse.

Problemet er bare, at der gælder en anden lovgivning for dem, der tager 10. Klasse på en efterskole. Det betyder, at efterskoleeleverne ikke kan få lov at samarbejde med erhvervsskolerne.

- Vi tænker om man tager 10. klasse det ene sted eller det andet sted, så burde man have de samme forudsætninger. Så det var faktisk lidt af en overraskelse for mig, at de 15.000, der vælger en 10. klasse på en efterskole, ikke har den her mulighed, siger Vibeke Pakkenberg der er 

Og Ifølge forstanderen for Odsherreds Efterskole er der udelukkende gevinster ved samarbejdet. 

- Eleverne bliver mere afklarede. De finder ud af, hvad kan jeg bruge erhvervsskolerne til? Hvad er der af muligheder der. Finder de ud af, at det vil jeg gå videre med, så er det godt, finder de ud af, at det vil  jeg ikke, så er det jo også godt. Og der er jo ikke noget tab undervejs.

Spørger man eleverne på efterskolen, synes de også, at ordningen er en rigtig god ide. Der er nemlig behov for mere viden omkring erhvervsskolerne.

- Jeg tror rigtig mange går på STX, fordi de ikke ved, hvad de vil, siger Katja Fick.

Katja Fick er en af de få, der har valgt en erhvervsuddannelse, og hun ærgrer sig over, at hun ikke har fået gavn af et samarbejde mellem erhvervsskolerne og efterskolerne.

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye har bedt undervisningsminister Ellen Trane Nørby om at se på forsøgsordningen mellem efterskolerne og erhvervsuddannelserne. Han håber på, at den kan starte til august 2017.

 


Nyhedsoverblik