Golfklub vil have flere kvinder - lokker med yoga og tapas

Odsherred Golfklub håber med konceptet Kvinder og golf at lokke flere kvinder til at spille golf.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er jo noget helt nyt, man pludselig skal koncentrere sig om. En ting er at holde balancen og have den rigtige afstand, stå parellelt med bolden... og så er der jo også grebet. 

Charlotte Roberg er på gyngende grund på golfbanen i Odsherred.  
  
Hun er helt ny i sporten, men har meldt sig til for at udfordre sig selv og være en del af et nystartet og anderledes fællesskab.

Læs også
Efter 17 timers spil og gåtur på 46 kilometer - golfmaraton sender næsten 20.000 kroner til børneafdeling
Læs også
Efter 17 timers spil og gåtur på 46 kilometer - golfmaraton sender næsten 20.000 kroner til børneafdeling

Sammen med 18 andre kvinder er hun en del af et initiativet Kvinder og golf, der skal få flere kvinder ud på golfbanen. I løbet af tre måneder bliver der trænet i at putte, og hvilke jern man skal bruge til de forskellige slag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Holdet udgør 19 kvinder, der på tre måneder får golftræning og blandt andet også viden om plantelivet rundt om golfbanen. 
Holdet udgør 19 kvinder, der på tre måneder får golftræning og blandt andet også viden om plantelivet rundt om golfbanen.  Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Golftræningen krydres med forskellige andre ting, blandt andet tapasspisning, yoga, gymnastik eller en urtevandring, hvor deltagerne bliver klogere på de spiselige blomster og planter, der er rundt om golfbanen.  

- Kvinder og golf handler om, at man på kort tid får sit golfkørekort på en sjov måde. Formålet er, at man skal føle sig godt tilpas, føle sig fri og få fælles referancerammer, så man efter de tre måneder (som holdet varer, red.) arbejder videre sammen og bruger hinanden i træninger og matches, siger torvholder Susse Brandt. 

Øver slag i køkkenet

Den i manges øjne noget utraditionelle kobling har ramt plet hos Charlotte Roberg, der på rekordtid er blevet bidt af golfsporten.

- Jeg vil gerne blive god til det. Jeg står derhjemme og øver slag og sving hjemme i køkkenet, mens min mand griner ad mig, siger hun og smiler entutiastisk. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Charlotte Roberg er begejstret for den kobling, Odsherred Golfklub laver. 
Charlotte Roberg er begejstret for den kobling, Odsherred Golfklub laver.  Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

- Koblingen tager det ned på jorden, hvilket jeg ellers ikke tænker, at golf er, siger hun. 


Nyhedsoverblik