Gåbus skal følge de yngste elever i skole

Efter efterårsferien skal de ældste elever på Sydskolen i Vig hente de yngste elever ved 4 stoppesteder og følge dem sikkert i skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Sydskolens afdeling i Vig har fået ny skolebus. Den består af elever fra 5. og 6. klasse, der på gåben skal gøre det ud for skolebus. 

Efter efterårsferien skal 12 elever hente skolens yngste elever ved 4 forskellige stoppesteder om morgenen rundt omkring i Vig. 

Sara Kubert er en af gåbus-chaufførerne, der glæder sig til at trække i gul vest. 

- Mig og en af mine veninder snakkede om, at det kunne være hyggeligt at gøre det, fortæller hun.

 

Socialt samvær på kryds og tværs

Det er Dansk SkoleIdræt,der står bag gåbusserne og derfor har uddannet Sara Kubert og hendes kammerater til gåbus-chauffører. De vil have, at skolebørn går til skole istedet for at blive kørt.

Men der er også andre foredele ved at skoleelever følger hinanden i skole, mener Sydskolens bevægelsesvejleder Hanne Skov Sandhaug. 

- Gåbusserne er vigtige, fordi de er med til styrke det sociale fællesskab børnene imellem, og binder bånd mellem de små og større elever, så man passer på hinanden, siger Hanne Skov Sandhaug. 

Det er Sara Kubert enig i, selvom hun formulerer det på en anden måde.

- Hvis der er noget nede i skolen, så har de (de yngre elever red.) nogle, de kan spørge om hjælp, siger hun. 

 

Ingen busbilletter

Når gåbussen begynder sin rute om morgenen før skole, vil der ikke være rod med klippekort eller billetter.

Gåbussen bliver billetfri.

Til gengæld skal chaufførerne fra 5. og 6. klasse krydse deres passagerer af på en særlig app på deres mobiltelefon, så de er sikre på, at alle er med. Når gåbussen når endedestinationen, skolen, vil alle forældre modtage en SMS om, at deres barn er sikkert i skole. 

 


Nyhedsoverblik