Frivillige fjerner over 700 kilo skrald i naturen på én måned

En udfordring om at indsamle skrald i marts måned har givet et både overraskende og overvældende resultat, lyder det fra initiativtageren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En gruppe på omkring 50 frivillige borgere i Odsherred Kommune har i løbet af marts måned slået et slag for naturen og er gået med i en udfordring om at indsamle skrald.

Naturplejerkorpset, kalder de sig, og på blot en måned har de tilsammen samlet 720 kilo skrald fra naturen.

quote Jeg tror, man som udgangspunkt har haft en frustration; "er jeg den eneste i hele verden, der ser det her problem"

Signe Eurén Mortensen, NaturplejerKorpset

- Jeg synes, det har været overvældende, at så mange har lyst til at gøre et frivilligt stykke arbejde i det omfang – der er nogen, der har slæbt 142 kilo hjem. Det har været en overvældende succes, siger initiativtager Signe Eurén Mortensen.

For hende startede det som en gimmick, en skralde-udfordring i marts, som blev delt i Facebook-gruppen for NaturplejerKorpset i Odsherred, der tæller omkring 480 medlemmer. Af dem valgte 50 at gå med i udfordringen.

- Det har afsløret et kæmpe engagement – og et kæmpe omfang af problemet med affald i naturen, siger initiativtageren og tilføjer:

- Jeg tror, man kan finde lige så meget skrald omkring de andre byer. 720 kilo affald er samlet på relativt få steder i én kommune af relativt få mennesker på en måned.

Artiklen fortsætter under billedet.

Signe Eurén Mortensen fik inspirationen til at indsamle skrald på en tur langs stranden. Her så hun en masse plastik, der lå og flød i vandkanten. I stedet for at gå forbi, besluttede hun sig for at samle det op.
Signe Eurén Mortensen fik inspirationen til at indsamle skrald på en tur langs stranden. Her så hun en masse plastik, der lå og flød i vandkanten. I stedet for at gå forbi, besluttede hun sig for at samle det op. Foto: Privatfoto - Signe Eurén Mortensen

Da TV2 ØST talte med Signe Eurén Mortensen i midten af marts måned, var der foreløbigt indsamlet 160 kilo skrald – men interessen for kampagnen har taget fart.

Læs også
Kærestepar ville samle skrald - fandt baconemballage fra 1964
Læs også
Kærestepar ville samle skrald - fandt baconemballage fra 1964

- Jeg tror, man som udgangspunkt har haft en frustration; "er jeg den eneste i hele verden, der ser det her problem", men det har vi fundet ud af med Facebook-gruppen, at det er vi ikke, og nu har mange fundet en styrke i at være sammen om det og motiveres. Det er en drivkraft at være flere om det, siger hun og tilføjer:

- Vi har været omkring 50 aktive i skralde-udfordringen. Nogle går tur med familien og har ungerne med. Andre samler skrald, hvis de er taget i sommerhus eller er på vejen til Asnæs Centeret for at handle ind. Og så er der nogle, der decideret går på skraldetur for at samle skrald i et bestemt område.

Fandt sex-legetøj midt i byens park

Selvom meget af det indsamlede skrald kan betegnes som meget "ordinært" – så er der også gjort mere opsigtsvækkende fund:

- Vi havde gået i en time eller mere og samlet skrald, og det var noget af det sidste, vi skulle have med, fortæller Signe Eurén Mortensen.

- Jeg troede først, det var et rør, for den var virkelig stor. Jeg tager fat i den med gribetangen – og så går det op for mig, hvad det var – den var meget stor, tilføjer hun med et grin og henviser til det foto, som efterfølgende blev delt med de andre medlemmer af NaturplejerKorpset:

Artiklen fortsætter under billedet.

Et af de mere opsigtsvækkende skraldefund fra skralde-udfordringen blev gjort midt i Hørve by.
Et af de mere opsigtsvækkende skraldefund fra skralde-udfordringen blev gjort midt i Hørve by. Foto: Privatfoto - Signe Eurén Mortensen

- Det var et meget overraskende fund på et lidt underligt sted – et grønt område midt i Hørve. Man bliver lidt nysgerrig – tænk, hvis affaldet kunne fortælle historier. 

Meget plastik

Signe Eurén Mortensen noterer sig, at af den indsamlede skrald er rigtig meget af det plastisk:

- Langt det meste, der er blevet fundet, består af plastik, og tænker man på, hvor lidt plastik egentlig vejer, siger det virkelig noget om problemets omfang.

Artiklen fortsætter under billedet.

I marts måned har 50 af Naturplejerkorpsets frivillige indsamlet skrald. Kortet er ikke udtryk for, hvor der findes mest skrald i naturen, men hvor interessen for at indsamle skralden har været størst, forklarer Signe Eurén Mortensen.
I marts måned har 50 af Naturplejerkorpsets frivillige indsamlet skrald. Kortet er ikke udtryk for, hvor der findes mest skrald i naturen, men hvor interessen for at indsamle skralden har været størst, forklarer Signe Eurén Mortensen. Foto: NaturplejerKorpset

Hun håber, at initiativet kan være med til at skabe forandringer, sådan at der bliver smidt mindre skrald:

- Jeg tror, at ved at fjerne det affald, som ligger, vil man påvirke folk til bedre vaner. Affald avler affald – man er ikke så tilbøjelig til at smide affald, når der holdes rent – vi kan se, at det nytter noget, siger Signe Eurén Mortensen.

Læs også
De kalder sig Naturplejerkorpset – frivillige er gået til kamp mod affald i naturen
Læs også
De kalder sig Naturplejerkorpset – frivillige er gået til kamp mod affald i naturen

Naturplejerkorpsets medlemmer fortsætter trods marts-udfordringens afslutning ufortrødent. Her har man allerede indsamlet 30 kilo de første dage i april.


Nyhedsoverblik