Forsøgte sex med sovende kvinde

En 44-årig mand vil i dag blive afhørt af Midt- & Vestsjællands Politi. En 45-årig kvinde anklager ham for seksuelt overgreb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I aftes fik politiet en anmeldelse om et seksuelt overgreb, der fandt sted natten til tirsdag i Asnæs-området. En 45-årig kvinde fra Lolland sov i huset, da en 44-årig mand forsøgte at være sammen med kvinden seksuelt, hvilket hun afslog.

Kvinden har ikke været udsat for voldtægt men har følt sig krænket seksuelt.

Den 44-årige mand blev anholdt, og han vil blive afhørt i sagen i løbet af i dag (onsdag red.). Det forventes, at han herefter bliver løsladt, og at sagen vil finde sin afslutning i retten på et senere tidspunkt.


Nyhedsoverblik