Distriktsskolerne skulle både spare penge på ledelse, og samtidig give administrationen og politikerne bedre kontrol over livet i folkeskolen.
Men de er endt som et symbol på topstyring og både forældre og lærere har gang på gang kritiseret modellen, hvor en række selvstændige skoler berøves deres ledelse, og i stedet samles under store distriktsskoler, hvor de skal dele ledelse.
Flere kommuner har de seneste år droppet modellen – og lige nu forhandler politikerne i Odsherred Kommune om at ændre eller helt droppe distriktsskolemodellen, der blev indført i 2014.
Modellen skal dog i høj grad ses som et resultat af, at politikere og administrationen har villet gennemføre ændringer i skolen.
Det sikrer dybest set, at politikerne har tråd i skolernes arbejde
Det siger Niels Borch Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole, der har forsket i netop organisationsformerne på skolerne, og i sommer forsvarede en Ph.d. i emnet.
- Man skal se organisationsformen i lyset af, at man har ønsket et tættere samarbejde mellem forvaltningens udførende led, som er skolens ledelse, og forvaltningen. Det gør det let at udbrede en bestemt pædagogisk praksis og kendskabet til det, vi kalder evidensbaseret undervisning. Og det sikrer dybest set, at politikerne har tråd i skolernes arbejde, siger han.
Skal sikre administrations forslag blive til virkelighed
Der har været flere bølger i organisationsændringerne omkring skolerne.
Niels Borch Rasmussen fortæller, at man i årene omkring 2010-2012 arbejdede generelt med at sammenlægge velfærdsinstitutioner – ikke kun skolerne. Håbet var, at man kunne spare penge og skabe mere selvbærende institutioner – og samtidig etablere et lag af mere overordnede ledere, der styrede flere institutioner.
Men i årene efter 2014 har det i høj grad handlet om at lave store enheder, der kan bære store pædagogiske projekter og om at sikre, at forvaltningens ønsker blev udført på skolerne, siger han.
- Det er en rigtig effektiv måde at sikre, at politikernes og forvaltningens ønsker rent faktisk bliver udført. Omvendt kan man sige, at hagen ved det er, at det kan blive svært for idéer, der vokser nedefra, og skal igennem flere mellemledere, før de kommer til en, der kan sige nej eller ja, siger Niels Borch Rasmussen.
Ud over at sikre kontrollen over arbejdet på skolerne, så er de store distriktsskoler også udtryk for, at politikerne gerne ville give eleverne gode tilbud.
- Eksempelvis kan det være ønsket om at skabe forskellige udskolingsprogrammer, der måske kan gøre skolerne mere attraktive i forhold til andre skoler som efterskoler - eksempelvis ved at oprette en medielinje eller en naturvidenskabelig linje, fortæller han.
Overordnet styring kan koste lokale ideer livet
Nogle forældre og lærere mener, at strukturen reelt har fjernet dem fra magten på skolerne. Men det er ikke et bevidst politisk eller strategisk valg, som man har truffet i kommunerne. Det er mere en konsekvens af, at man fra et overordnet plan gerne vil planlægge, hvordan skolerne skal udvikle sig, mener Niels Borch Rasmussen.
- Det er i høj grad en konsekvens af, at man gerne har villet indføre nye metoder i organisationen. Og måske har det i virkeligheden taget fokus fra ting, som forældre og lærere ellers havde ønsket at arbejde med, siger han.
Han peger dog på, at centraliseringen af magten på skolerne også kan betyde, at ledelsen faktisk ikke kender til de praktiske forhold på skolerne.
- Et af problemerne ved at organisere så store skoler kan være, at dem, der træffer beslutningerne, reelt ikke har føling med, hvilke udfordringer, som man står med i dagligdagen på den enkelte skole. Måske kan en beslutning skabe et behov for vikardækning, der kan være svært at udfylde – og måske er den eksisterende struktur ikke tænkt ind, når man træffer en beslutning. Det kan være en svaghed ved at gøre tingene på denne måde, siger han.
Han tror, at skolerne kan stå overfor en ændring. Hvor man siden indførelsen af folkeskolereformen har arbejdet ud fra nogle idealistiske og optimistiske visioner om folkeskolens udvikling, så ser det ud til, at udviklingen går hen imod en mere pragmatisk vej.
- Nu er der gået nogle år siden, at folkeskolereformen blev indført. Og jeg tror, at nu kommer vi til en tid, hvor folk vil begynde at se på, hvad der fungerer godt og skidt omkring skolerne – og nok vil justere på nogle ting, siger Niels Borch Rasmussen.