Forlystelsesparker oplever fremgang

Både Sommerland Sjælland og BonBon-Land melder om markant højere besøgstal i år sammenlignet med sidste år. Nu håber de, den regnfulde vejrudsigt ikke stopper strømmen af gæster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom mandag flere steder bød på regn og gråvejr, var der godt med gæster i de regionale forlystelsesparker. 

- Det er for at lave noget. For at lege på nogle legepladser, spise is og prøve nogle forlystelser, siger Mikkel Vasehus, der mandag besøgte Sommerland Sjælland. 

En sommer under coronapandemien har gjort godt for både BonBon-Land og Sommerland Sjælland. 

quote Sæsonen indtil nu har været den bedste, vi kan måle. Så vi håber, at det fortsætter

Kåre Dyvekær, direktør hos Sommerland Sjælland


- Sæsonen indtil nu har været den bedste, vi kan måle. Så vi håber, at det fortsætter, siger Kåre Dyvekær, der er direktør hos Sommerland Sjælland. 

Og samme tendens oplever de hos BonBon-Land.

- Vi står heldigvis et bedre sted, fordi corona er et andet sted end for et år siden. De restriktioner, der er i år, er ikke på niveau med sidste år, og det kan vi mærke. Vi får flere gæster end sidste år, og det er vi super glade for, siger BonBon-Lands direktør, Lars Fahlmann.

Artiklen fortsætter under billedet.

Direktør hos Sommerland Sjælland Kåre Dyvekær
Direktør hos Sommerland Sjælland Kåre Dyvekær Foto: Frederikke Dammark - TV2 ØST


Direktør hos BonBon-Land Lars Fahlmann.
Direktør hos BonBon-Land Lars Fahlmann. Foto: Frederikke Dammark - TV2 ØST

Ifølge Sommerland Sjælland har de i år 10.000 flere besøgende end samme tidspunkt sidste år. I BonBon-Land oplever de, at besøgstallet er steget med 25 procent sammenlignet med 2020. 

Danskere bliver hjemme

Mange danskere har igen i år valgt at blive i Danmark over sommeren, hvilket direktørerne i de to forlystelsesparker mener, spiller en rolle.

- Der er også nogle penge, der skal bruges ovenpå corona. Folk vil gerne ud og forbruge, og vi kan også se, at vi sælger flere sæsonkort. Folk vil gerne ud og opleve noget, siger Lars Fahlmann.

Læs også
Hårdt prøvede forlystelsesparker i brev til politikere: Drop sommerpakken
Læs også
Hårdt prøvede forlystelsesparker i brev til politikere: Drop sommerpakken

Sidste år var Danmark også feriedestinationen for mange danskere, men der var historien anderledes for forlystelsesparkerne. 

Hos Sommerland Sjælland mener de, at sidste års sommerpakke gjorde, at færre gæster besøgte forlystelsesparken - men sommerpakken blev ikke gentaget i år.

- Sidste år var der tilskud til nogle brancher men ikke os. Og det gjorde, at der var en skævvridning, hvor der var nogle steder, som var billige, mens vi havde vores normale pris. Det har nok gjort, at selvom der var mange danskere i Danmark sidste år, så har de trukket andre steder hen, siger Kåre Dyvekær og tilføjer: 

- Men lige konkurrence i år og godt vejr har givet os en fordel.

Håber på godt vejr

Allerede nu har Sommerland Sjælland slået en rekord, da alle deres udlejningshytter er udsolgt. 

Og selvom vejrudsigten ikke lige nu byder på sol, håber direktøren, sommeren kommer igen. 

Læs også
Ny direktør overtager kriseramt BonBon-Land – sådan vil han løfte parken 
Læs også
Ny direktør overtager kriseramt BonBon-Land – sådan vil han løfte parken 

- Vi er meget afhængige af de næste ti dage, så vi ender, som det ser ud nu. Der er lidt regn i vejrudsigterne, og så får vi lidt færre gæster. Men alt i alt ser det godt ud, og vi håber selvfølgelig, at det fortsætter, siger Kåre Dyvekær.



Nyhedsoverblik