Forening arrangerede vælgermøde - vil have politikerne til at bekæmpe skraldeproblemer

Foreningen Skønhed og Skrald i Odsherred arrangerede i går et vælgermøde. De vil have politikerne til at sørge for, at der er mindre skrald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er alt for meget skrald i naturen og på gader og stræder i Odsherred Kommune.

Det mener foreningen Skønhed og Skrald, der hver uge samler skrald ind i og omkring Vig i Odsherred.

- Vi holder mødet for at få belyst problemet med alt det skrald, der er i kommunen. Vi synes egentlig, at det er meget. Så vi vil gerne have kommunen op på dupperne og blive mere aktive for at finde en løsning, der er holdbar, siger hun.

Læs også
Deadline er i morgen - men kun én kommune når i mål med ny affaldssortering
Læs også
Deadline er i morgen - men kun én kommune når i mål med ny affaldssortering

- Det skal give os et renere og kønnere Odsherred. Det er ikke nok, at vi bliver markedsført på naturen. Vi er simpelthen nødt til at have nogle byer, som vi alle sammen kan være i, og hvor folk føler sig godt tilpas ved at bo, og hvor vores turister godt kan lide at være, siger hun.

Repræsentanter fra de 10 partier i Odsherred var mødt op til debatten.
Repræsentanter fra de 10 partier i Odsherred var mødt op til debatten. Foto: Rikke Stokholm i samarbejde med erhvervspraktikanter - TV2 ØST

Vil sætte ind overfor børnene

De ti partier til vælgermødet havde masser af roser til foreningens arbejde - men ingen konkrete løfter.

- Det er ikke nok, at politikerne tænker, at vi er dygtige. Vi skulle måske værdsættes lidt mere, siger hun.

Læs også
Cykler, skraldespande og en lygtepæl - se dykkerklubbens fangst i Susåen til affaldsindsamling
Læs også
Cykler, skraldespande og en lygtepæl - se dykkerklubbens fangst i Susåen til affaldsindsamling

Hun ville gerne have politikerne til at sørge for, at alle børn fra børnehaverne og opefter skulle lære, at man ikke smider skrald i naturen. Samtidig skulle de større børn lære, hvad det koster at indsamle de store mængder affald.

- Vi bruger jo penge på noget, som vi måske kunne undgå, hvis folk ikke bare smed affald. Jeg kunne drømme om, at Odsherred skulle være den reneste kommune i Danmark. Det kunne jo være fantastisk, siger hun.


Nyhedsoverblik