For anden dag i træk - vej spærret på grund af tabte rapsfrø

En lastbil med en container fyldt med rapsfrø er væltet på Gislingevej ved Grevinge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For anden dag i træk er en masse små rapsfrø skyld i en afspærret vej.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Omkring middagstid væltede en lastbil med en container fyldt med rapsfrø på Gislingevej ved Grevinge, og de små sorte korn er derfor nu spredt ud over kørebanen.

Læs også
Traktor taber rapsfrø på lang strækning
Læs også
Traktor taber rapsfrø på lang strækning

- Det, der lidt er problemet med rapsfrøene, det er, at når man trykker på dem, så er der jo rapsolie i, så det bliver lidt fedtet. Så vi skal også have spulet vognbanen, inden der kører nogen der igen, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er dog ikke lukket fuldstændig for trafikken. Ved siden af ulykkesstedet er der en mindre grusvej, hvor bilister bliver ledt ud i stedet.

- Der er nogen, der står og regulerer deroppe, så politiet er der.

Der er ifølge vagtchefen ingen tilskadekomne.

For farligt at køre på

Lørdag måtte Slagelse Brand og Redning spærre Normarksvej i Sorø, efter en anden traktor havde tabt rapsfrø på vejen.

Læs også
Vild med vilje: Sandby kirkegård lader græsset gro
Læs også
Vild med vilje: Sandby kirkegård lader græsset gro

- Det er simpelthen for farligt at lade trafikanter køre på, fortalte Søren Hückelkamp, der er indsatsleder.

Normarksvej var lukket en times tid grundet de tabte rapsfrø.


Nyhedsoverblik