Folkemøde for fjerde gang i Odsherred: - Jeg bliver stolt af min kommune

I Odsherred blev der lørdag holdt folkemøde for fjerde gang. Temaet i år var fremtiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremtiden var nøgleordet, da Odsherreds fjerde folkemøde lørdag løb af stablen.

- Hovedbudskabet er, at vi skal tale om fremtiden. Fremtiden for Odsherred, fremtidens fællesskaber, fremtidens klima og energi. Hvordan skal fremtiden være for børn og ældre? Skal der flere kvinder i kommunalpolitik? Det handler om, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have i Odsherred, lyder det fra Anne-Marie Donslund, der er kulturkonsulent i Odsherred og programansvarlig i styregruppen for folkemødet.

Anne-Marie Donslund er programansvarlig på folkemødet. Blandt andre tidligere minister Bertel Haarder (V) og kommunens borgmester Thomas Adelskov (S) var en del af debatterne.
Anne-Marie Donslund er programansvarlig på folkemødet. Blandt andre tidligere minister Bertel Haarder (V) og kommunens borgmester Thomas Adelskov (S) var en del af debatterne. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Den rytmiske højskole dannede traditionen tro rammen om folkemødet, hvor ti telte bød på debatter og dialoger.

- Jeg har lige siddet og snakket med nogle i demensteltet. Jeg synes, det er interessant, og jeg får lige lidt mere viden, så det er derfor, jeg er her, lød det fra Pia Larsen, der til daglig arbejder på en skole i Odsherred, og som var taget på folkemøde for tredje gang.

- Jeg bliver altid inspireret, når jeg er hernede. Der er altid noget, jeg kan tage med. Det, der inspirerer mig mest i dag er affaldssorteringen, for det er noget, vi kan bruge i skolen, når vi snakker med børnene. Folkemødet er en øjenåbner for, hvor man finder ud af, hvad der sker i området, og jeg bliver lidt stolt af min kommune, siger Pia Larsen.

Færre kendisser

Torsdag var det de unge, der indtog folkemødepladsen med workshops, og lørdag var det så de lidt ældre, der blandt andet kunne lytte til debatter om uddannelse, affald, klima og psykiatri.

- Det er et interessant program i år, for der er færre kendisser på programmet, men alle, der ser det, synes, det er et bedre program, end der har været før. Der er nogle eksperter og emner, som optager folk, der er stor opbakning til det, siger Anne-Marie Donslund.

Kaj Hansen var på folkemøde i Odsherred for første gang, og det er ikke usandsynligt, at han vender tilbage næste år, sagde han.
Kaj Hansen var på folkemøde i Odsherred for første gang, og det er ikke usandsynligt, at han vender tilbage næste år, sagde han. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Kaj Hansen fra Odsherred var på det lokale folkemøde for første gang. han var blandt andet forbi et telt og lytte til tidligere folketingsmedlem og tidligere minister Bertel Haarder (V).

- Man bliver inspireret på alle mulige måder. Jeg er meget interesseret i politik, og den måde Odsherred bliver drevet på. Det er dejligt at møde så mange gode initiativer, som der er her. De kommer jo til udtryk på sådan et folkemøde, og det synes jeg er vigtigt, lød det fra Kaj Hansen.


Nyhedsoverblik