Første møde om omstridt fredning afholdt - men det druknede i støj

Torsdag blev det første møde mellem borgere og Fredningsnævnet om fredningen af Veddinge Bakker og Skamlebæksletten afviklet. Det blev en støjende affære.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En flok meget arbejdsomme håndværkere larmede så meget, at det i perioder var umuligt at gennemføre talerne, da Fredningsnævnet for Vestsjælland torsdag for første gang mødte borgerne til offentligt møde i Asnæs Hallen om den store fredning af Veddinge Bakker og Skamlebæksletten.

Odsherred kommune havde tilsyneladende overset det faktum, at kommunen selv er i fuld gang med at renovere den ramponerede svømmehal, der ligger lige ved siden af det store mødelokale i hallen. Nogle havde også glemt at udstyre oplægsholderne med en mikrofon. Det gjorde ikke livet lettere for de 50-60 tilhørere i salen.

quote Hvorfor pille ved noget, der fungerer godt?

David Rosendahl Rasmussen, lodsejer

Når håndværkerne skruede op for tagarbejdet på svømmehallen, gik fredningsmødet i stå. Det var umuligt for tilhørerne at høre en lyd af, hvad der foregik. Men det lykkedes dog for Fredningsnævnet med formanden, dommer Ole Stryhn, i spidsen at gennemføre et stop-and-go-møde, der også afslørede, at der er støj på linjen mellem på den ene side lodsejerne i de berørte områder og på den anden side Danmarks Naturfredningsforening og Odsherred Kommune.

- Vi har spinket og sparet for at købe vores ejendom. Det har vi prioriteret, og vi har givet afkald på andre ting. Hvis folk vil ud at gå i det her område, andre steder end på alle de stier og veje, der allerede eksisterer, så må de selv købe en ejendom. Vi har en glimrende natur i området. Hvorfor pille ved noget, der fungerer godt?, lød det fra lodsejer David Rosendahl Rasmussen, der fik dagens første klapsalve fra de fremmødte.

Lodsejer Alex Nielsen var heller ikke begejstret. Han pegede på, at en planlagt sti i fredningsforslaget går gennem hans have. Peter Højgaard, som også er lodsejer, kunne heller ikke se fornuften i det måske kommende stisystem.

- Vi får en sti på de ene side af vores ejendom, hvor folk kan kigge direkte ind i vores køkken, soveværelser og badeværelse. På den side kan folk se ind i vores stue. Vi vil ikke beglos, fastslog han.

Ikke gode løsninger alle steder

Mikael Bay, afdelingsleder for Natur og Vand i Odsherred Kommune understregede, at stisystemet lige nu blot er et forslag.

- Det er ikke alle steder, der er gode løsninger. Vi er sammen med naturfredningsforeningen kommet med et forslag, et udgangspunkt, der skal tilgodese mange interesser. Nu bliver det Fredningsnævnet, der skal vurdere mulighederne, sagde han.

Det er Danmarks Naturfredningsforening og Odsherred Kommune, der i fællesskab har rejst fredningssagen for det 470 hektar store område. Veddinge Bakker er allerede omfattet af en landskabsfredning fra 1965. Det nye er, at Skamlebæksletten kommer med, og at den nye fredning også skal beskytte og udvikle naturværdierne i hele området.

- Jeg har arbejdet med fredninger i godt 26 år. Og denne her er på min top-fem-liste. Netop fordi vi udvikler naturværdierne i området – særligt de sjældne og truede planter og insekter, der findes i området. Samtidig åbner vi området mere op for offentligheden, sagde en optimistisk Birgitte Ingrisch, der er leder af fredningsområdet i Danmarks Naturfredningsområdet.

Hendes glæde over projektet smittede ikke rigtigt af på broderparten af tilhørerne.

Lodsejerne har tidligere peget på, at fredningsforslagets bestemmelser om tilskudsfodring af de dyr, der går i det bakkede landskab, kan føre til, at dyr dør af sult, fordi der ikke er nok at spise på de afgnavede marker om vinteren.

- Vi kan naturligvis ikke leve med ikke at fodre sultne dyr, når der ikke er nok at leve af på markerne. Vi har set de alvorlige konsekvenser i Mols Bjerge med døde dyr. Vores dyr er en afgørende faktor for naturplejen af bakkerne. Hvis vi ikke må tilskudsfordre, forsvinder dyrene, så bliver det kommunens problem at sørge for naturplejen, sagde John-Erik Hørdum, der er en del af Foreningen for Fællesskabet for Veddinge Bakker.

Udsigt ud over Skamlebæksletten.
Udsigt ud over Skamlebæksletten. Foto: Ivan Nielsen - TV2 ØST

Foreningen har lavet sit eget alternative fredningsforslag. Den har også søgt hjælp hos en advokat for at blive hørt i fredningssagen.

Michael Bay, afdelingsleder i Natur og Vand i Odsherred Kommune mente ikke, at der var grund til bekymring for dyrevelfærden.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at vi tager hensyn til den særlige natur. Det betyder blandt andet, der skal tilføres færre næringsstoffer. Men vil gerne tale om, hvordan vi løser udfordringen med tilskudsfodring. Vi kan finde arealer, hvor det kan lade sig gøre. Vi vil meget gerne finde løsninger, så I kan fortsætte med at have jeres dyr, sagde Michael Bay.

Én myndighedsperson fik klapsalver

Der var positive røster overfor fredningsforslaget ude i salen.

- Vi er meget glade for, at den udvidede fredning kommer til at omfatte Skamlebæksletten. Det er der behov for, fastslog Bente Ilsøe, der er formand for Skamlebæk Naturlaug.

Anden halvdel af mødet foregik ude i virkeligheden, hvor formand for Fredningsnævnet, Ole Stryhn (manden i sort jakke), deltog.
Anden halvdel af mødet foregik ude i virkeligheden, hvor formand for Fredningsnævnet, Ole Stryhn (manden i sort jakke), deltog. Foto: Ivan Nielsen - TV2 ØST

Brian Jensen, der sidder i bestyrelsen for Friluftsrådet Nordvestsjælland, mente ikke, at beboerne i området har grund til at bekymre sig om at blive begloet fra de nye stier.

- Vi er ikke vindueskiggere, så ville vi gå rundt i et villakvarter. Vi vil ud i naturen for at se netop naturen. Jeg tror, at et samlet stisystem vil være til fordel for alle, vurderede han.

Den eneste myndighedsperson, der fik noget bifald ved formiddagens møde i Asnæs Hallen, var Else Marie Stamphøj fra Miljøstyrelsen. Hun udtrykte skepsis overfor flere delelementer i fredningsforslaget.

Anden halvdel af dagens møde foregik ude i landskabet. Fredningsnævnet, kommunen, Danmarks Naturfredningsforening og lodsejere besøgte fire lokaliteter ud i den blæsende regn. Formanden for Fredningsnævnet, dommer Ole Stryhn, oplyste, at dagens rundtur bliver fulgt op af en større turne hos lodsejerne. Det bliver formentlig til februar, når nævnet har det fulde overblik over indsigelser og reaktioner på fredningsforslaget.

Fredningssagen kommer til at strække sig over en årrække. Kommunen har tidligere gættet på, at der går fem-seks år, før der kommer en afgørelse. Det forlænger sagsbehandlingen, at fredningen, hvis nævnet beslutter, at der skal være en sådan, også skal forbi Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det skal den, fordi det samlede erstatningsbeløb til lodsejerne formentlig kommer op i nærheden af 10 millioner kroner.