Fint besøg i haven hver morgen

Ann Sorgenfrei får hver morgen besøg af hjorte i sin have og de kommer helt hen til ruden, fortæller hun.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

4-5 hjorte kommer hver morgen på besøg i Ann Sorgenfreis have i Overby Lyng på Sjællands Odde. Hun har torsdag morgen taget billederne til denne artikel - og fortæller, at fænomenet ikke er noget særsyn hos hende.

- Vi bor i en plantage, hvor de samme 4-5 hjorte kommer på besøg hver morgen, og det har stået på de sidste par år. De kommer helt op til ruden og nærmest beder om foder, fortæller Ann Sorgenfrei.

Derfor investerer Ann Sorgenfrei fra tid til anden i en pose valset byg, som hjortene er vilde med.

- De er ikke specielt sky. Men 1½ meter er grænsen. Tættere kan vi ikke komme på, men det er jo næsten som at have husdyr, fortæller hun.


Nyhedsoverblik