Fik stjålet både bil og havetraktor

Beboeren på et landsted ved Vig har i løbet af de seneste dage fået stjålet både sin havetraktor og en bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En eller flere gerningsmand havde tid til at se sig om, da de på et tidspunkt i perioden søndag til tirsdag begik indbrud på en landejendom i Østre Vig.

Tyvene var både inde i stue, spisestue, køkken og entré. Her stjal de sølvtøj, smykker og en DAB-radio. Bagefter gik de videre til en ulåst carport og en staldbygning, der var forsynet med hængelås. Låsen var dog sprunget op, da de formentlig har hevet døren op.

I bygningen blev en kasse med ukendte ting og et fryseskab fjernet, og så tog gerningsmændene også en grå Craftmann havetraktor, 20 HK, 2 cylinder med hængertræk med sig.

Fra garagen stjal de en uindregistreret rusthvid Volkswagen Type 1, 1200, årgang 1967. Den er formentlig stjålet med rette nøgle, men bilen kan ikke køre.


Nyhedsoverblik