Fartsynder hævnede sig

En utilfreds fartsynder besluttede sig i går for at genere politiets målevogn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 50-årig mand fra Nykøbing Sjælland blev i går så fortørnet over at blive snuppet i en af politiets fartkontroller, at han besluttede sig for at genere politiet.

Manden parkerede sin bil lige foran politiets målervogn, så ingen andre kunne måles. Måleren i bilen kunne ikke overtale manden til at flytte sin bil, og den 50-årige ville ikke oplyse hvme han var.

Til sidst måtte måleren tilkalde kolleger fra Holbæk. De fik i fællesskab overtalt manden til at opføre sig civiliseret, og han kørte derefter videre - med en fartbøde, og en bøde for ikke at medbringe sit kørekort.