Falsk bankmand forsøger at fuppe borgere: - Det er en alvorlig sag

En mand, der udgiver sig for arbejde i Dragsholm Sparekasse, har flere gange forsøgt at franarre borgere penge. I flere tilfælde er det lykkes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række borgere i Odsherred Kommune er den seneste uge blev forsøgt franarret penge. 

En eller flere svindlere ringer til beboere i området, udgiver sig for at være ansat ved Dragsholm Sparekasse, og siger der har været en mistænkelig transaktion på deres konto. Svindleren spørger efter koder og NemID, så de kan få adgang til kontoen og hjælpe. 

- Det er hensigten at få fat i de personfølsomme oplysninger, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Vi ville aldrig ringe og bede om personlige oplysninger

Claus Seiling, direktør Dragsholm Sparekasse

Siden onsdag har politiet modtaget to henvendelser fra borgere, der begge har fået et telefonopkald fra den falske bankmand. Begge opkald er foretaget sen eftermiddag eller aften, og nummeret, der bliver ringet fra, ser ud, som om det kommer fra sparekassen. De to borgere, en 61-årig kvinde og en 77-årig mand, gennemskuede hurtigt svindleren, da de ikke selv er kunder i Dragsholm Sparekasse.

- Vi kan bare konstatere, at han ikke har lavet sit researcharbejde godt nok, i og med han ringer til nogen, der slet ikke er kunder i det lokale pengeinstitut, siger Martin Bjerregaard.

Også en 70-årig kvinde fra Asnæs blev kontaktet tirsdag. Hun er til gengæld kunde hos banken, men alligevel gennemskuede hun, det var et fupnummer.

- Den falske bankmand fortæller, at hende og hendes mand har fået spærret alle deres konti i banken på grund af mistanken om den falske overførsel. Den 70-årige beder så svindleren om navnet på hendes mand, men det havde han lidt svært ved at fortælle. Han kunne heller ikke fortælle, hvor mange penge der stod på kontoen. Hun forslog også et videoopkald. Det synes han, ikke var en god idé, og så lægger han på, siger Martin Bjerregaard.

Mindst tre har udleveret oplysninger

Sparekassen i Dragsholm blev selv opmærksom på problemet torsdag i sidste uge. Siden da har de kendskab til tre personer, som er blevet franarret penge.

- Det starter torsdag aften ved fem-tiden. Der bliver vi kontaktet af vores datacentral, som sidder og holder øje med nogle forskellige ting og laver overvågning. Der finder vi ud af, at der er en kunde, som har fået misbrugt sin netbank, siger Claus Seiling, direktør i Dragsholm Sparekasse.

Kasseapparat.jpg
Læs også
Forretninger udsat for tricktyverier - stjal kontanter fra kassen
Kasseapparat.jpg
Læs også
Forretninger udsat for tricktyverier - stjal kontanter fra kassen

Det samme er altså sket for mindst to andre kunder, og det er Claus Seiling ked af.

- Jeg har det rigtig skidt med det. Det er da forfærdeligt for vores kunder, og jeg synes også, det er rigtig trist for medarbejdere, at deres navne bliver misbrugt. Jeg synes virkelig, det er en alvorlig sag. Det vil jeg ikke lægge skjul på, siger Claus Seiling.

Dragsholm Sparekasse har derfor gjort sit til at stoppe svindlen. Blandt andet har de skrevet ud på Facebook, sendt deres kunder information på mail og stoppet muligheden for at foretage straksoverførsler.

Både bank og politiet beder folk om at være opmærksomme og tænke sig godt om.

- Hvis vi skal have kunden til at gøre nogle ting, så beder vi dem om at gøre det fra sparekassen på et kundemøde. Vi ville aldrig ringe og bede om personlige oplysninger, siger Claus Seiling.


Nyhedsoverblik