En af landets ældste campingpladser står nu til at skifte ejer

I foråret blev Høve Strand Camping sat til salg af statens ejendomsselskab. Nu er der fundet en køber – men hvem det er, får vi ikke at vide endnu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En af landets ældste campingpladser har nu fået ny ejer.

Tilbage i foråret blev campingpladsen sat til salg sammen med fire andre statslige campingpladser. Til salg-skiltet skabte så meget interesse, at statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, valgte at sætte campingpladserne i budrunde.

Og nu er der altså kommet en privat køber, skriver dagbladet Nordvestnyt.

Men hvem køberen er, og hvad planen er for området, er stadig uvist, da Freja Ejendomme først er klar til at præsentere køberen i november eller december.

Læs også
Har du en million kroner? En af Danmarks ældste campingpladser er til salg
Læs også
Har du en million kroner? En af Danmarks ældste campingpladser er til salg

- Status er pt., at salget er sket på betingelse af udstykning. Det betyder blot, at der er tale om en frastykning af Høve Strand Camping fra et større areal ejet af Naturstyrelsen. Når dette forventeligt sker, kan salget endeligt gennemføres og dette vil så blive meldt ud, siger Thomas Endelt, der er konsulent i firmaet Frontpage, til avisen.

En fast mindstepris

Der er sat en minimumspris på Høve Strand Camping på mindst 995.000 kroner. Forpagter, Jan Vilhelmsen, fortalte i april til TV2 ØST, at han allerede havde budt på pladsen – men ikke det beløb, som staten gerne ville have.

Høve Strand Camping
Læs også
Nu kan du byde på en af Danmarks ældste campingpladser
Høve Strand Camping
Læs også
Nu kan du byde på en af Danmarks ældste campingpladser

- Det er helt hen i vejret i forhold til, hvad de tager for andre campingpladser. Det er jo kun jorden, du køber. Jeg har givet mit bud, men prisen holder jeg for mig selv, sagde han dengang.

VIDEO: Tilbage i april blev Høve Strand Camping sat til salg: 

 

Høve Strand Camping er en af Danmarks ældste campingpladser. Allerede i 1920’erne begyndte de første gæster at slå telte op i området. I dag er der 30 fastliggere på pladsen.

En af dem er Morten Rissted, der er kommet på pladsen siden barndommen.

- Jeg er kommet her siden 1968. Jeg lå og hørte månelandingen i 1969 på en transistorradio heroppe, fortalte han i april.


Nyhedsoverblik