Elforbrug afslørede indbrud

Ejeren af et sommerhus i Højby Lyng undrede sig over elforbruget i huset, og det var en god ide. Det afslørede nemlig, at der havde været indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Elforbruget i et sommerhus i Højby Lyng afslørede forleden et indbrud. Ejeren af sommerhuset på Andromedavej undrede sig over det øgede strømforbrug og ringede derfor til en bekendt i området, da han selv bor i Glostrup og ikke havde mulighed for at komme forbi.

Det viste sig at være en god ide. Vennen gik over og kiggede og kunne konstatere, at der var begået indbrud i sommerhuset, og at der var brugt et koben fra udhuset til at bryde hoveddøren op.

Hvad der er årsagen til det øgede elforbrug, melder historien ikke noget om, da politi og ejer endnu ikke har haft lejlighed til at mødes ved sommerhuset og se nærmere på forholdene.


Nyhedsoverblik