Eksploderet traktordæk sendte mand på Riget

En traktorfører slog hovedet så meget af trykket fra et eksploderet bagdæk, at han måtte flyves med redningshelikopter til Rigshospitalet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En noget utraditionel arbejdsulykke blev resultatet af en 23-årig traktorførers besøg på Vig Maskinværksted.

Traktorføreren var nemlig smuttet om bag en af traktorens store bagdæk, mens hjulet blev pumpet og sprang og hoppede af. Den 23-årige polak fik derfor det kraftige tryk fra dækket og dækkets vægt i baghovedet.

Det fortæller ansatte fra Maskinværkstedet til TV2 Øst. Der var ingen synlige spor efter ulykken at se på mandens krop, men han slog hovedet så kraftigt, at regionens redningshelikopter fløj manden til nærmere undersøgelser på rigshospitalet.

Her betegner man hans tilstand som kritisk, men stabil.

Arbejdsulykken skete klokken kvart i to i går eftermiddags, og sagen er nu videregivet til Arbejdstilsynet.

 


Nyhedsoverblik