Efter massive protester vil kommune nu ændre sin skolestruktur

Der kan være store ændringer på vej, efter politikerne i Odsherred Kommune er blevet enige om at ændre skolestrukturen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er blevet for langt mellem ledelsen og elever, lærere og forældre på skolerne i Odsherred Kommune.

Det har flere af kommunens politikere efterhånden indset, og derfor er de blevet enige om en omfattende aftale, som skal ændre skolestrukturen og bringe medbestemmelsen ud tilbage til skolerne.

Det oplyser Søren With (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune, til TV ØST.

For fire år siden besluttede politikerne i Odsherred Kommune at samle økonomi og ledelse i to store skoledistrikter, Sydskolen og Nordskolen. Det var en beslutning, der samtidig betød, at der kun var to skolebestyrelser i hele kommunen.

quote Der er nogle ting, som vi har tabt på gulvet

Søren With (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune

Men efter flere protester vil politikerne nu have administrationen ud på fire af skolerne.

- Der blev sat nogle gode ting og tanker i gang i forhold til stordrift, men der er nogle ting, som vi har tabt på gulvet. Det er blandt andet nærhedsprincippet, det er den synlige ledelse, det er skolebestyrelserne, Søren With (S), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Odsherred Kommune, og tilføjer: 

Mette With Hagensen
Læs også
Formand kritiserer skoler uden egen ledelse: - Det fjerner nærheden
Mette With Hagensen
Læs også
Formand kritiserer skoler uden egen ledelse: - Det fjerner nærheden

- Når man kun har to skolebestyrelser, der repræsenterer en masse afdelinger, så bliver det nogle store skolebestyrelser, og i en kommune som Odsherred, hvor man har langt mellem landsbyerne, så er det svært at få nogen i syd til at koncentrere sig om, hvad der skal ske på skolen i nord.    

Gratis transport til eleverne

Med planen for at ændre skolestrukturen i Odsherred Kommune lægges der samtidig op til at danne endnu en overbygning til elever i 7. til 9. klasse, ligesom der skal være gratis transport for eleverne i de klassetrin. 

skolelever_faxe.jpg
Læs også
Efter protester kan skolestruktur blive ændret: - Skolerne er blevet for store
skolelever_faxe.jpg
Læs også
Efter protester kan skolestruktur blive ændret: - Skolerne er blevet for store

- Vi vil også gerne have at skolerne bliver profilskoler, så det har en klar profil indenfor et bestemt felt som eksempelvis idræt, siger Søren With.

Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Odsherred Listen. Enhedslisten tager senere stilling til deres deltagelse.

Inden ændringerne eventuelt kan træde i kraft, skal de vedtages i byrådet i Odsherred Kommune.


Nyhedsoverblik