Dyre tilflyttere strømmer til Odsherred

Der flytter flere borgere til Odsherred Kommune, end der rejser væk. Men kun et fåtal af tilflytterne er i stand til at forsørge sig selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun Lolland Kommune, der modtager mange nye borgere på overførselsindkomst. Odsherred Kommune kan også konstatere, at kun et fåtal af tilflytterne er i stand til at forsørge sig selv.

Det skriver Nordvestnyt.

I 2015 flyttede 250 flere borgere til kommunen end fra kommunen. Men kun 43 af dem kan forsørge sig selv, og resten skaber altså udfordringer for kommunens økonomi.

- Det handler jo også om, at der altid vil være bevægelse mod de billige boliger, siger Morten Egeskov (V), 2. viceborgmester, til Nordvestnyt

Kommunens politikere vil nu holde øje med, om det forholder sig sådan, at andre kommuner ligefrem eksporterer deres fattigste borgere til Odsherred. 


Nyhedsoverblik