Cykelpiloter på plejehjem skaber glæde: - De er simpelthen så glade for det

Foreningen 'Cykling uden alder' er godt i gang med at rekruttere flere cykelpiloter, der kan give plejehjemsbeboere vind i håret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det seneste halve år er Anker Poulsen og Peter Jensen ugentligt tørnet ud på tre hjul med beboere fra plejecentret Bobjerg i Asnæs som passagerer.  

På en el-drevet rickshawcykel cykler de to mænd rundt i lokalområdet med de ældre. Til stor glæde for begge parter.

- Det er jo en gensidig glæde. Vi kører og snakker med de gamle og hører nogle røverhistorier, siger Peter Jensen.

- Det er en vældig god idé. Jeg har fået også selv noget ud af det, siger Anker Poulsen.

Anker Poulsen opfordrer andre til at blive cykelpilot og gøre en forskel for ældre borgere.
Anker Poulsen opfordrer andre til at blive cykelpilot og gøre en forskel for ældre borgere. Foto: Emilie Grav - TV2 ØST

Flere og flere piloter til projektet

De er begge to med i projektet Cykling uden alder, der har til formål at give ældre borgere frisk luft, vind i håret og gode oplevelser. Foreningen har her i landsdelen samarbejde med plejehjem i alle kommuner pånær Ringsted, Faxe og Stevns. 

Peter Jensen har været cykelpilot i et halvt år.
Peter Jensen har været cykelpilot i et halvt år. Foto: Emilie Grav - TV2 ØST

Anker Poulsen og Peter Jensen har været såkaldt cykelpiloter på Bobjerg plejecenteret i Asnæs siden november sidste år. Siden da er det væltet ind med tilmeldinger. I dag er 11 cykelpiloter en del af projektet på ældrecentret. 

En af dem er Arne Clemmensen.

- Jeg har tiden til det, og jeg tror ikke, det altid er så sjovt at være på plejehjem og ikke have mulighed for at kunne komme ud og få frisk luft, siger han og bliver afbrudt af sin passager.

- Ja, det kan vi hurtigt blive enige om, lyder det fra Vivi Elly Nielsen, der sidder med et tæppe omkring sig under cyklens røde kaleche.

Bliver helt høje af det

Cykelpiloterne giver beboerne på Plejecenter Bobjerg en tur hver uge, tirsdag og torsdag. Og måske bliver det endnu flere gange om ugen i fremtiden. 

Læs også
Stort millionbeløb uddeles til aktiviteter - skal forhindre corona-ensomhed
Læs også
Stort millionbeløb uddeles til aktiviteter - skal forhindre corona-ensomhed

- Beboerne vil gerne ud hver dag. De er simpelthen så glade for det, siger centerleder Anette Sørensen.

- De er helt høje efter en tur og kan leve af på det nogle dage. Hver gang de stiger af cyklen, siger de, at de godt kunne tage en tur mere, siger hun. 

Peter Jensen opfordrer andre til at melde sig som cykelpilot, hvis man har tiden til det. 

- Selvfølgelig skal man melde sig. Den er eldrevet, så det er heller ikke noget problem fysisk, siger han. 


Nyhedsoverblik