Branden på Skelbækgård undersøges af politiet

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker i øjeblikket branden på Skelbækgård. De frygter, den kan være påsat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af: Michala Nathan

Brandårsagen undersøges

Mandag formiddag er politiet i Midt- og Vestsjælland i gang med at undersøge årsagen til branden på den sikrede institution Skelbækgård ved Vig.

Politiet ved endnu ikke, hvorfor branden er opstået, men både ildspåsættelse og kortslutning i de elektriske systemer på gården efterforskes som mulige grunde.

Alle muligheder holdes åbne

- Vi ved endnu ikke, hvad årsagen til branden er, og derfor holder vi indtil videre alle muligheder åbne, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands politi.

Branden brød ud søndag eftermiddag. Ingen personer kom til skade, men to tyre måtte aflives efter branden, da de blev stærkt forbrændt.


Nyhedsoverblik